Semifinaler i Tromsø

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Der er nu kun fire spillere tilbage ved World Cuppen i Tromsø: Evgeny Tomashevsky, Dmitry Andreikin, Maxime Vachier-Lagrave og Vladimir Kramnik. Det er således sikkert, at der kommer mindst én russer i finalen. Begge finaledeltagere er dog sikret en plads Kandidatturneringen 2014, hvor der skal findes en udfordrer til enten verdensmester Anand eller Magnus Carlsen, afhængig af hvem der vinder VM i november i Indien.

 

tromsoe brikker
Fra indgangen til spillestedet (foto: Lars Wisler)


De fire deltagere, der røg ud i kvartfinalerne var: Fabiano Caruana, Peter Svidler, Anton Korobov og Gata Kamsky.

Semifinalerne starter mandag kl. 15.00 og ser således ud: Tomashevsky – Andreikin og Vachier-Lagrave – Kramnik.

Betænkningstiden i de første to partier er 90 minutter til 40 træk, derefter 30 minutter til resten Der tillægges 30 sekunder pr. træk fra træk 1. Kommer man ud i hurtigskakomkamp har hver spiller 25 minutter til hele partiet plus 10 sekunders tillægstid pr. træk.

 

Turneringens eneste planlagte fridag er torsdag den 29. august.

 

Se flere detaljer om turneringen på Wikipedia.

 

Turneringens hjemmeside: www.chessworldcup2013.com