I sidste weekend af september er Middelfart Skakklub vært for først “DM i hurtigskak for kvinder” den 29. september og dagen efter for det åbne “DM i hurtigskak 2012”
Det er anden gang, at “DM i hurtigskak for kvinder” er et officielt danmarksmesterskab. WFM Louise Fredericia vandt det første uofficielle DM i hurtigskak for kvinder i 2010 og året efter vandt WFM Sandra de Blecourt Dalsberg det første officielle DM på den århusianske skakcafé Chess House.
WFM Louise Fredericia, uofficiel danmarksmester 2010 (foto: thv)
Både Louise Fredericia og Sandra de Blecourt Dalsberg stiller op til “DM i hurtigskak for kvinder” igen i år, men ratingfavorit lige nu er WIM Oksana Vovk. Sidste tilmeldingfrist er den 26. september.
Mange af de tilmeldte ved “DM i hurtigskak for kvinder” lørdag den 29. september deltager også dagen efter i det åbne “DM i hurtigskak 2012”. Her er IM Thorbjørn Bromann i skrivende stund ratingfavorit; men sidste tilmeldingsfrist er først den 29. september.
Se indbydelsen til “DM i hurtigskak for kvinder”
Se indbydelsen til “DM i hurtigskak”
Hjemmeside: www.middelfartskakklub.dk