Champagne på Køge Torv

Samarbejdet mellem Skovbo, Bornholm, Solrød og Køge Skakklub blev behørigt fejret og underskrevet grundlovsdag foran statuen af Frederik den 7. på Køge Torv.

Vi har modtaget følgende pressemeddelelse:

Champagnepropperne sprang
Champagnepropperne sprang, da de 4 skakklubber Solrød, Skovbo, Bornholm og Køge markerede et nyt og epokegørende samarbejde. De 4 klubber går nu sammen om større projekter for at markedsføre skak både som breddesport og elitesport.
I dag den 5. juni, grundlovsdag, blev aftalen bekræftet. Kl. 17:00 på Køge torv med officiel underskrivelse ved de 4 klubformænd og officiel fotografering.


Verner Christensen underskriver på vegne af Solrød Skakklub assisteret af Finn Stuhr (foto: thv)

KØGE KYST SKAK ALLIANCEN er navnet på det nye samarbejde. Flere tidligere projekter der blev afholdt hver for sig, kommer nu under samme hat, med henblik på at gøre fælles front for at markedsføre skakken og  gøre lokalområderne kendt i den ganske skakverdenen.

Som eksempel kan nævnes Skovbo Skakklub der for et par år tilbage afholdte Stormesterturnering og Køge Skakklub der under Køge Chess Festival afviklede Ole Jakobsens Mindeturnering, Nato Chess Championships og den aflyste Bent Larsens 75 års Fødselsdagsturnering(Skakstormester Bent Larsen døde 1 måned før turneringsstart).


Repræsentanter for de fire klubber (foto: thv)

Disse to klubbers arrangementer bliver nu og de næste 3 år markedsført under navnet KØGE KYST SKAK FESTIVAL der afvikles 1. gang i september 2012. Solrød Skakklub er kendt for sine mange små og populære turneringer og Bornholm er kendt for sin sommerskak, der også vil få fokus i det nye projekt.


KØGE KYST SKAK ALLIANCEN (foto: thv)

Skakken en folkefest?
Skakken kommer ud til folket. Målet er at skak skal være en del af aktiviteterne i gadebilledet, i gågaderne, hvor borgerne skal møde skakfolket til en god snak. Med Skakalliancen er signalet mere synlighed i blandt andet gågaderne i de 4 byer, Borup, Køge, Solrød og Rønne med henblik på, at komme ud og vise skakken fra den muntre side. For nogen kan skak synes kedeligt, men det behøves det absolut ikke at være.


Køge Torv (foto: thv)

Der er andre større projekter på tegnebrættet af mere international karakter og tanken med samarbejdet er netop, at samle kræfterne, så disse begivenheder får en større bevågenhed hos borgerne og i medierne.

Med venlig hilsen

Finn Stuhr

 

 

Tlf.25468293