Ungdomslandstræner Allan Stig Rasmussen afrunder den danske deltagelse i det netop afsluttede Ungdoms EM i Bulgarien.
Af Allan Stig Rasmussen
U-EM, afrunding
Hermed et overordnet blik på præstationerne og turen.
De individuelle præstationer
Personligt havde jeg ret store forhåbninger til Filip Boe Olsen i U8, for han kan allerede en utrolig masse skak, og spiller vældig modent af sin alder. Til disse stævner møder man dog stærk modstand, selv i den yngste gruppe, og omend det ikke rakte til en topplacering denne gang, viste han flere gange at potentialet er der. Udmærket debut, og forresten fantastisk underholdende for hele delegationen at have ham med!
Filip Boe Olsen (foto: Allan Stig Rasmussen)
Lasse fik en hård start i U10, men holdt humøret højt og viste fin moral ved at komme flot igen! Alt i alt var resultatet selvfølgelig lidt på det jævne, men i ’den nye turnering’, som startede efter 4 runder, klarede han sig rigtig godt! En okay debut, og han har helt sikkert høstet en masse værdifulde erfaringer.
Lasse Ramsdal (foto: Allan Stig Rasmussen)
Johan klarede sig rigtig flot, og var fint med mod de mange højtratede modstandere! Med en smule mere skarphed var det blevet til endnu mere, men uanset et glimrende resultat, og ligesom med Lasse, er jeg sikker på, at Johan også har lært en hel masse nyttigt.
I U12 havde vi også lidt forhåbninger om en flot placering til Jesper, og selvom han meget ærgerligt tabte i 2. runde, lavede han et flot comeback i runde 4+5, hvorefter han lå godt, og generelt havde spillet udmærket. Så røg han dog ind i en lang rokade, hvilket naturligvis blev afgørende for den samlede præstation, som selvfølgelig ikke levede helt op til forventningerne – måske særligt hans egne. Jespers store variation i åbninger kommer ham helt sikkert til gavn på den lange bane, men er næppe optimal for resultaterne i en sådan turnering, hvor der ofte er meget lidt info på modstanderne. Derudover opdagede vi et par ting, som Jesper forholdsvist let kan forbedre ved sit spil. Med hans lysende passion for spillet, skal der nok vente sjove resultater forude. Det bevidner hans sejr mod en 2100-mand, under et døgn efter hjemkomst, vist klart om.
Jens Ramsdal lagde imponerende flot ud i U14, og havde den senere klare vinder af gruppen(!) godt ude i tovene. Derefter var det dog generelt en resultatmæssigt hård tur for vor glade unge mand, der ikke fik spillet til at fungere helt. Til gengæld synes jeg der var klare fremskridt at se, såvel i forberedelsesfasen som under partierne. Som jeg ynder at pointere: Man er ikke blevet en dårligere spiller af, at man har mistet rating; man har blot haft et dårligt resultat. Det lyder elementært, men er rigtig vigtigt at huske på. Jens skal nok komme stærkt igen!
Jens Ramsdal (foto: Allan Stig Rasmussen)
Mads Andersen har allerede tre(!) top-10 placeringer til sådanne stævner, så han skal selvfølgelig stile højt nu om dage. Det er tveægget at gøre det, fx pga. man lægger højere pres på sig selv, og nederlag kan ramme endnu hårdere. Men hvo intet vover…
Denne gang gik det dog ikke helt som håbet, og selvom Mads var godt på vej i flere partier, manglede der nogle gram og måske en smule dræberinstinkt. Han fik heldigvis en slutspurt ind, så han røg noget op i rækkerne. Forresten lidt pudsigt at se tre af ”The Usual Suspects”, Bukavshin, Dragun og Andersen, sidde ved siden af hinanden i sidste runde, lidt for langt nede i tabellen. Det er hårdt at være seedet højt til disse turneringer.
Mads Andersen (foto: Allan Stig Rasmussen)
Det helt store danske lyspunkt var oplagt Bjørn Ochsner i U18, som leverede en række utroligt flotte resultater. Og der skulle endda ikke ret meget til, før flere af partierne havde fået et (endnu) bedre udfald! Som jeg også fortalte DSUs webmaster i et Skype-interview dernede fra (der dog desværre var upublicerbart grundet udfald), har jeg i lang tid påstået, at han har haft en styrke til klart over sit tal. Troede han ikke fuldt ud på det før, fik han da ihf. selv slået det fast med syvtommersøm nu! En fornem 19. plads, delt 12., trods en seedning som nr. 41 – og han er jo vel at mærke ikke engang fyldt 17 endnu! Superlativerne står i kø.
Turen som helhed
Det er klart min opfattelse, at det trods de svingende resultater var en generelt vellykket tur, hvor de unge fik lært en hel masse skak – hvilket var hovedformålet – og forhåbentlig er motiverede til at arbejde ekstra meget fremover, for at få lignende oplevelser igen. Det er dejligt at se, hvor glade hele flokken er for brikkerne og brættet; det var som om, at de bare kunne blive ved og ved, og der blev såmænd også spillet på hele den 16 timers lange hjemrejse! Samtidig nåede de fleste dog også at få nydt omgivelserne og vejret, med fx en masse badning i Sortehavet og et par løbeture, og hotellet og maden var ganske udmærket, med noget for både store og små. Det var også rart, at der i år var nogenlunde anstændigt internet, ihf. indtil en hel masse strandtennisspillere(!) rykkede ind. Selve arrangementet var også overraskende fint, særligt i betragtning af det første ret shaky indtryk, og det meste fungerede som man kunne ønske sig det.
Gruppebillede (foto: Allan Stig Rasmussen)
Endelig skal Henrik Ochsner og ikke mindst Mads Boe have en stor tak for, at have taget sig af de tre yngste meget af tiden, og involveret sig vældigt i delegationen, fx ved at tage de unge med ned at bade etc.
Slutteligt vil jeg komme med en enkelt opfordring, til hvem der end skal arrangere fremtidige ture: Skaf nationaltrøjer! Og så skal det naturligvis også nævnes, at vore svenske naboer fik en Europamester i U18, som blev hevet hjem af Nils Grandelius. Stort tillykke!
EM Nils Grandelius (Foto: Calle Erlandsson)
Allan Stig Rasmussen