Parligras – Peter Heine remis

Første parti i 3. runde ved World Cuppen mellem Mircea-Emilian Parligras og Peter Heine Nielsen endte remis efter 25. træk. En fin start på runden af Peter Heine, der har de hvide brikker i morgen søndag.

Peter Heine Nielsen fortæller fra Khanty-Mansiysk:

Parligras overraskede lidt med at spille Engelsk, men jeg fik en ok stilling. Han spillede det ambitiøst, og på et tidspunkt reagerer jeg forkert og er ved at komme i problemer. Da han spiller Lg5 var jeg bange for at han ville spille Tc1, og selvom jeg absolut har chancer, er jeg under pres. Nu fik jeg pludseligt modspil, og var ved at komme i tvivl, om jeg havde tilbudt remis i en bedre stilling, men computeren siger, at den er lige.

Partiet kan gennemspilles herunder.

Søndag kl. 11.00 dansk tid spilles andet parti.

Udvalgte resultater fra de andre kampe i 3. runde:
Judit Polgar – Sergey Karjakin 1 – 0
Vassily Ivanchuk – Emil Sutovsky 0 – 1
Gata Kamsky – Ian Nepomniachtch 1 – 0

World Cuppens hjemmeside: http://chess.ugrasport.com/