Gata Kamsky fra USA og Boris Gelfand fra Israel er videre til semifinalen ved Kandidatfinalerne i Kazan. De to sidste semifinalister findes i omkampene mellem Aronian og Grischuk samt Kramnik og Radjabov. Omkampene spille mandag kl. 13.00 dansk tid.
I dagens kampe opgav Mamedyarov med sort hurtigt at vinde over Boris Gelfand. Partiet blev remis efter 24 træk og i slutstillingen står Gelfand klart bedst. Dermed var Gelfand første mand videre fra kvartfinalerne.
Grischuk og Aronian var meget fredelige og tog remis allerede efter 17 træk. Kramnik og Radjabov spillede også hurtigt remis, 28 træk blev det til. Derfor må de ud i hurtigskakomkamp mandag.
Dagens sidste parti mellem Topalov og Kamsky blev også rundens absolut mest spændende. Kamsky brugte meget tid i åbningen og omkring træk 16 var han en time efter på uret. Tilsyneladende holdt Kamsky dog balancen indtil træk 38. -, S7c6?. Herefter står Topalov til gevinst. Computerprogrammet Fritz siger +5 (dvs. en fordel på fem bønder), hvis Topalov havde spillet 40. Ld4. Han trak 40. Sc7, hvilket også bør vinde, men med 44. Kg1? lukkes sort ind i partiet igen. Remis efter 58 træk og et overraskende hurtigt farvel til Veselin Topalov.
Partierne kan gennemspilles til sidst i artiklen.
Stillingen inden omkampene:
Partierne starter kl. 15.00 lokal tid, hvilket svarer til kl. 13.00 dansk tid.
Hjemmeside: http://kazan2011.fide.com/