Mads Andersen fik i første omgang afslag, da han søgte ind på Marselisborg Gymnasiums særlige fireårige Team Danmark Linie, da skak ikke er en idræt. Nu har undervisningsminister Troels Lund Poulsen givet Mads dispensation, så han kan starte på idrætslinien efter sommerferien.
Dispensationen falder næsten samtidig med, at Mads Andersen er blevet udnævnt til Årets Idrætsudøver i Skanderborg Kommune. En hæder, der blev ledsaget at en vandrepokal, et diplom og 5.000,- danske kroner.
Mads Andersen vil i aften kunne ses i fjernsynet både på DR1s ”Aftenshowet” (starter kl. 19.05) og på TV2 Østjylland (starter kl. 19.30).
Vi håber at kunne linke til TV-indslagene i morgen.
Læs mere om Mads A. på Team Danmark Linien hos TV2 Østjylland og DR P4.
Læs mere om Årets Idrætsudøver i Skanderborg.