Afstemning Årets Skakspiller 2010

For anden gang er det nu op til DSUs medlemmer at uddele årets Skakoscar.

Efter at der har været åbent for alle at nominere spillere, har udvalget bag Årets Skakspiller valgt de 20 spillere, der kan stemmes om. Udvalget har lagt vægt på resultater opnået i turneringer med normal betænkningstid, hvorfor hurtigskak, lynskak og korrespondanceskak ikke er tillagt så stor vægt.

Nedenfor de 20 spillere i alfabetisk rækkefølge efter fornavn med en kort begrundelse for deres udvælgelse.

Allan Stig Rasmussen – Danmarksmester 2010 i Hillerød, nummer 2 i Manhem, Sverige, solidt andetbræt ved OL og god præstation i Politiken Cup.

Bjørn Møller Ochsner – Nordisk Mester i skoleskak i gruppe B med 5 af 6.

Bo Jacobsen – Seniordanmarksmester sammen med Jørn Sloth, gode præstationer i Benasque og ved Senior VM.

Igor Teplyi – Vinder af Horsens Lang Weekend og gode præstationer i Copnhagen Chess Challenge og Nachod Niki.

Jackie Andersen – IM-norm i Aarhus Chess Summer, nr. 2 i Horsens Lang Weekend og gode præstationer ved Politiken Cup og Skanderborg GM-turnering.

Jan Nordenbæk – IM-norm i Pula, Kroatien.

Jesper Søndergaard Thybo – 11-årig spiller, der fra den 1/11 2009 til den 7/10 gik fra 1000 til 1963 i dansk rating.

John Rendboe – IM-norm i Paris.

Johnni Veng – IM-norm i i Copnhagen Chess Challenge.

Jørn Sloth – Seniordanmarksmester sammen med Bo Jacobsen og god præstation ved Senior VM.

Karsten Rasmussen – Vinder af Aarhus Chess Summer og andenplads i den åbne gruppe ved Capablanca in Memoriam på Cuba foran flere stormestre.

Klaus Berg – Vinder af Sondex Cup i Kolding og godt resultat i Skanderborg GM-turnering.

Kristian Seegert – 15-årig vinder af Kandidatklassen ved DM i Hillerød.

Mads Andersen – To IM-normer i 2010 samt et ratingtal over 2400 gjorde 15-årige Mads til den yngste danske Internationale Mester nogensinde, derudover bl.a. en 8. plads ved Junior VM.

Mikkel Antonsen – 6 af 9 på Næstveds førstebræt i XtraCon-Skakligaen, OL-deltager og god præstation i Politiken Cup.

Niels Rendlev – Vinder af Veteranklassen ved DM i Hillerød.

Oksana Vovk – Flot præstation på 1. bræt for kvindeholdet ved OL. Derudover gode præstationer ved Xtracon, Artemis Cup og Kandidatklassen ved DM.

Peter Heine Nielsen – Første dansker nogensinde med over 2700 i rating.

Sune Berg Hansen – Nr. 2 ved DM i Hillerød, vinder af Thailand Open foran bl.a. Nigel Short, solidt danske førstebræt ved OL og over 2600 i rating for første gang.

Thorbjørn Bromann – Delt sejr i Øbro Nytår, slog flere stormestre i Reykjavik Open, 4. plads i Artemis Cup samt ubesejret førstebræt for Brønshøj i Europa Cuppen.

For at afstemningen skal være så retfærdig som mulig, skal man oplyse navn, e-mailadresse og medlemsnummer. Medlemsnummeret kan findes bag på Skakbladet lige over modtagerens navn. Alle disse oplysninger vil blive behandlet fortroligt og slettet når afstemningen er overstået.

Man kan stemme indtil den 1. januar 2011 kl. 12.00.

Gå til afstemningssiden.