Den afgående landstræner, GM Lars Bo Hansen, er af DSU blevet bedt om at give en efterfølgende evaluering af det danske hold i den åbne rækkes indsats.
Nedenfor følger denne.
Af Lars Bo Hansen
Landstrænerens evaluering: Flot slutresultat, anonymt forløb
Som de fleste læsere sikkert ved var der en del debat om udtagelsen af holdet til OL i Khanty-Mansyisk, min sidste handling som landstræner. For at afslutte processen har DSU bedt mig evaluere og kommentere holdets og spillernes præstation.
Slutresultatet var flot, en delt 11. plads (og efter korrektion nr. 19) var den bedste danske placering længe, og langt over seedningen som nr. 44. Nok så vigtigt sluttede Danmark som bedste nordiske nation. Det er altid rart!
Den fine placering kan dog ikke skjule at det danske hold ikke gjorde meget væsen af sig undervejs i turneringen. Der var ikke meget guf for de danske skakfans, hverken i form af spændende modstandere, overraskende resultater eller spektakulære partier. På intet tidspunkt nåede holdet at spille sig i position til at møde rigtig gode modstandere; kun to af modstanderne (Sverige og Italien) var seedet højere end danskerne, resten under. Det fine slutresultat blev derfor først og fremmest opnået med en kombination af godt håndværk mod relativt blød modstand, fin moral (især efter det katastrofale 0-4 nederlag mod Italien) og en smule held i lodtrækningen til sidst. Men det er også OK; man kan ikke gøre andet end at blive ved med at kæmpe og slå de modstandere der nu engang sidder på den anden side af brættet. Alt i alt en godkendt og udmærket samlet præstation af holdet.
Lidt om de enkelte spillere på holdet:
Sune Berg Hansen: 6½/10; præstationsrating 2650. Et flot resultat af Sune på det svære 1. bræt! Sune har fundet en spillestil der passer perfekt til hans styrker – kort fortalt går den ud på at være fleksibel og søge at få modstanderen ind i en stillingstype der passer Sune bedre end modstanderen – og med resultatet kommer Sune for første gang i karrieren over 2600. Til lykke – flot!
Allan Stig Rasmussen: 6/9; præstationsrating 2568. Også et godt og solidt resultat af Allan. Sammen med Mikkel Antonsen udgjorde Allan den ”defensive linie” på det danske hold med 6 sorte ud af 9. Det klarede Allan fint. Allan har i de sidste par år – meget prisværdigt – søgt at udvide sine skakkompetencer ved at eksperimentere med forskellige åbninger, herunder også nogle der nok ikke helt passer til hans stil. Det har i sagens natur ført til nogle svingende resultater, men med sejren ved DM og det solide resultat her har Allan vist at han er klar til endnu et hop fremad.
Jakob Vang Glud: 6/10; præstationsrating 2413. Et fornuftigt resultat af Jakob, men opnået mod svag modstand og med 7 hvide ud af 10. Jeg har skrevet om det før, og jeg sidder stadig med den samme følelse: At Jakob besidder et skaktalent, som ikke bliver helt forløst fordi Jakobs åbninger, især med Hvid, stadig ikke er gode nok. 1. c4 og en langsom spilopbygning med det formål at udspille modstanderen i midtspillet eller slutspillet fungerer fint mod relativt svagere modstandere, men er ikke tilstrækkeligt til at slå hul på stærke, solide stormestre. Det skal Jakob arbejde med, hvis han skal videre. Forhåbentlig har arbejdet med holdlederen, den tyske superstormester og teorihaj Jan Gustafsson, givet Jakob ny inspiration og et indblik i hvad der skal til for at få et konkurrencedygtigt åbningsrepertoire på plads. Et godkendt resultat, men ikke prangende.
Mikkel Antonsen: 6/10; præstationsrating 2363. Resultatmæssigt ligesom Jakob: Et fornuftigt resultat af OL-debutanten Mikkel, men opnået mod svag modstand. Det skal også tages med at Mikkel ligesom Allan havde det hårdt med 7 ud af 10 sorte. Mikkel startede stærkt, havde så en nedtur midt i turneringen, men fik heldigvis stabiliseret sit spil til sidst igen. Det er vigtigt for holdet at kunne det. Jeg havde ved udtagelsen sagt til Mikkel at han i forberedelserne skulle arbejde på at gøre sig klar til at møde en række 2550-2600-folk, men så langt op i tabellen nåede Danmark desværre først da OL var slut! Mikkel er lidt modsat af Jakob på den måde at han er rigtig godt forberedt i åbningen – holdleder Gustafsson skrev på sin blog at Mikkel er holdets ”Theoriefuchs” – og han spiller rigtig godt i klare, strategiske stillinger, men mister til gengæld nogle gange overblikket i skæve eller taktisk komplicerede stillinger. Det lærer man kun ved at spille med i store og stærke turneringer, og jeg er sikker på at Mikkel har lært meget af OL. Igen: Et godkendt resultat uden dog at være prangende.
Nikolaj Mikkelsen: 2/5; præstationsrating 2136. Som læsere der fulgte debatten omkring udtagelsen vil vide blev Nikolaj udtaget som debutant på bekostning af andre, højereratede og mere erfarne spillere for at give ungdommen en chance. Den chance greb Nikolaj desværre ikke; hans spil i de første runder var usikkert, svingende og under niveau. Det er vel også grunden til at Nikolaj blev sat af holdet i de sidste runder af holdleder Gustafsson; holdskak handler netop om stabilitet og at kunne præstere når det gælder. Jeg er sikker på at også Nikolaj har lært meget af oplevelsen, og første og vigtigste punkt på agendaen for ham i arbejdet fremadrettet er at få hævet og stabiliseret sit bundniveau. Topniveauet har han når det kører for ham – det har han vist mange gange – men hvis Nikolaj skal videre og bringe sig i spil som kandidat til holdet en anden gang, må han arbejde på også at kunne ”sætte en prop i hullet”, når det ikke kører.
For første gang havde DSU som et eksperiment hyret en professionel holdleder i skikkelsen af den tyske superstormester Jan Gustafsson, som ydermere fik mandat til at sætte holdet fra runde til runde (hvor det tidligere har været sådan at holdet i fællesskab blev enig om en opstilling). Var denne investering pengene værd? Det er naturligvis svært at måle, men jeg tror det. På kort sigt – i forhold til selve OL – sluttede holdet med et fint resultat, og i flere af partierne kunne man fornemme Gustafsson vejledning i forhold til åbningsspillet. Også i forhold til opstillingen fra runde til runde var Gustafssons indflydelse tydelig, bl.a. har det danske hold tidligere traditionelt taget mere hensyn til en jævn fordeling af farverne end tilfældet var her. Det vigtigste udbytte af samarbejdet tror jeg dog kommer på længere sigt: Det har uden tvivl været meget lærerigt for holdet at opleve på første hånd, hvad og hvor meget der skal til hvis man skal klare sig på topplan i skak i vore dage. Det kæver et enormt stykke arbejde, og Gustafsson er netop kendt for sin disciplinerede og systematiske arbejdsindsats, som også har vist sig at give resultater.
Alt i alt en udmærket præstation af det danske hold, og jeg er optimistisk mht. dansk topskaks fremtid.
Lars Bo Hansen, tidl. landstræner