Tre spillere tilbage med maksimum

Efter de første 5 runder af Politiken Cup på Lo-skolen i Helsingør, er der tre spillere tilbage med maksimumpoint: GM Jonny Hector (2584), Sverige, GM Maxim Rodshtein (2609), Israel og GM Konstantin Landa (2598), Rusland. De to sidstnævnte mødes indbyrdes, mens Hector skal møde den tyske stormester Georg Meier i 6. runde. Fem spillere deler andenpladsen med 4½ point, heriblandt GM Sune Berg Hansen.

6. runde kommenteres live på Skak.dk af FM Martin Matthiesen, der er klar ved tasterne senest kl. 13.30. Runden starter kl. 13.00.

Hjemmeside: www.politikencup.dk