Stormesterturnering i Køge

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Køge Skakklub er en meget initativrig klub, og i anledning af klubbens 70-års jubilæum her i 2017, arrangeres der en række arrangementer. I perioden fra den 24. juni til den 2. juni arrangerer klubben en stormesterturnering med to undergrupper på Asgård Skole, Norsvej 2, 4600 Køge. 

 

Finn Stuhr fortæller til skak.dk at hensigten med turneringen er at give de unge danske talenter mulighed for at score internationale normer og dels at lave en skakfestival, hvor der er plads til mange deltagere. 

 

 

GM Eduardas Rozentalis spiller for Køge Skakklub i 1. division og blev også pokalmester med klubben i år. Foto: Finn Stuhr

 

Deltagere i ratingorden: 

1. GM Yuri Solodovnichenko, Ukraine (2583)
2. GM Eduardas Rozentalis, Køge Skakklub (2509)
3. IM Mikkel Djernæs Antonsen, Køge Skakklub (2453)
4. IM Martin Percivaldi, Køge Skakklub (2433)
5. IM Björn Ahlander, Køge Skakklub (2423)
6. GM Vladimir Okhotnik, Frankrig (2396)
7. IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia Skakforening (2353)
8. FM Jonas Bjerre, Skanderborg Skakklub (2330)
9. FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS Skak (2247)
10. FM Filip Boe Olsen, Nordre Skakklub (2235)

 

Program for turneringen: 

Runde 1: Lørdag den 24.06. kl. 12:00
Runde 2: Søndag den 25.06 kl. 12:00
Runde 3: Mandag den 26.06. kl.17:00
Runde 4: Tirsdag den 27.06. kl.17:00
Runde 5: Onsdag den. 28.06. kl. 17:00
Runde 6: Torsdag den. 29.06. kl. 17:00
Runde 7: Fredag den. 30.06 kl. 17:00
Runde 8: Lørdag den 01.07 kl. 12:00
Runde 9: Søndag den 02.07 kl. 12:00 

 

Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet med 30 sek. tillæg pr. træk startende fra træk 1.

 

Præmierne i den lukkede turnering er: 1. Præmie kr. 5.000, 2. Præmie, kr. 3.000 og 3. Præmie  kr. 2.000,-

 

Arrangørerne viser alle partier live og streamer samtidigt livekommentering af stormestergruppen. 

 

Udover den lukkede stormestergruppe arrangerer Køge Skakklub også en åben gruppe med fri tilmelding og en gruppe U1600 for spillere under 1600 i rating. I begge grupper spilles der 9 runder. Førstepræmien i begge grupper er 2000 kr. Finn Stuhr fortæller til skak.dk at der stadig er masser af ledige pladser i de to undergrupper. Se invitationen og tilmeld dig: HER 

 

Link til Køge Skakklubs hjemmeside: http://www.koegeskakklub.dk/