Peter Heine vandt 2 – 0

Andet parti i matchen mellem GM Peter Heine Nielsen og FM Mads Andersen på Sophiendal Gods ved Skanderborg blev et meget velspillet og spændende parti. Peter Heine åbnede som forventet med 1. d4 og Mads valg af Grünfeldindisk kom heller ikke bag på mange.

Peter Heine Nielsen vandt matchen 2 – 0. (Foto: thv)

Peter Heine virkede meget velforberedt og spillede åbningen hurtigt.

FM Mads Andersen ydede fin modstand. (Foto: thv)

På spillestedet kommenterede IM Klaus Berg partiets gang for tilskuerne, mens GM Sune Berg Hansen var kommentator på Skak.dk, der havde pænt over hundrede tilskuere gennem hele partiet. Blandt tilskuerne sås flere stormestre og Internationale Mestre, der alle gav deres besyv med. Mange roste partiets høje niveau.


IM Klaus Berg var kommetator på spillestedet (Foto: thv)

Klaus Berg var imponeret af Peter Heines åbningsspil, som ifølge Berg er en klasse over de øvrige danske topspilleres.

Peter Heine Nielsen – Mads Andersen. Stillingen efter 24. -, Tae8.

Her fulgte 25. Txa5, Db6

Peter Heine Nielsen – Mads Andersen. Stillingen efter 25. -, Dd6-b6

Her spillede Peter Heine nøgletrækket 26. Txe5! som i realiteten afgjorde partiet. Mads Andersen forsvarede sig sejt; men Peter Heine kørte sikkert pointet i hus til samlet sejr 2 – 0. Dermed er Peter Heine Nielsen som den første dansker nogensinde over 2700 i rating.

Partiet kan gennemspilles her: www.liveskak.dk/2010/Sophiendal/r2/

Hjemmeside: www.skanderborgskakklub.dk