Skoleskak på P1 på lørdag

Lørdag d. 22. maj mellem kl. 18.00 & 19.00 sender DR’s P1 en udsendelse om skak/skoleskak. Programmet er en del af P1-serien Agenda, der tager dilemmaer og udfordringer i det 21. århundrede under behandling.

Udsendelsen varer ca. 55 minutter og vil omhandle bl.a. skoleskakkens betydning for børn og unge. Ifølge Dansk Skoleskak er GM Sune Berg Hansen og Peter Dürrfeld blandt de medvirkende i programmet.

Programmet bliver genudsendt samme dag kl. 23.00 og igen tirsdagen efter. Derudover vil programmet efter udsendelsen kunne downloades som MP3 eller som podcast via hjemmesiden: www.dr.dk/P1/Agenda