DM for Ungdom

DM for Ungdom åbnes officielt fredag den 7. mal kl. 17.30 på spillestedet: Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg.

I løbet af weekenden skal der spilles 5 runder inden danmarksmestrene kan kåres.

Der er et fast link fra forsiden af www.dsu.dk til turneringen.

Vi har modtaget nedenstående fra FU:

Af Tom Skovgaard
DM for Ungdom
Der er spændende felter i alle 6 aldersklasser, og trods sammenlægningen af drenge- og pigeklasserne spilles der om DM-titler til både drenge og piger.

I alt er der lidt over 70 deltagere, og de fleste af topspillerne i de forskellige aldersklasser er med – såvel hos drengene som hos pigerne.

Der bliver spænding om afgørelserne, og der vil blive sendt live-partier fra turneringen, som starter med 1. runde fredag kl. 18.

Dette er det 3. U-DM, og det arrangeres ligesom sidste år i Skanderborg. Det første U-DM i 2008 blev arrangeret af BMS Skak i Ballerup.
 
U18:
8 drenge deltager, heraf 4 fra top 5. Kun højestratede Dara Akdag (BMS Skak) deltager ikke.
Ratingfavorit er Nicolai Brondt (BMS Skak).
 
U16:
14 drenge og 1 pige deltager. 3 af drengenes top 4 deltagere med Kristian Seegert (Viby) som højestrated. Aldersklassens højestratede, Mads Andersen (Skanderborg), deltager ikke, da han er til turnering i udlandet. Den næsthøjest ratede pige i aldersklassen, Helene Søndergaard (Jetsmark), deltager.
 
U14:
13 drenge og 3 piger deltager. Både drengenes og pigernes top 3 er med.
Ratingfavoritter er hhv. Mads-Holger Jacobsen (Enkeltmedlem) og Thea Nicolajsen (Århus).
 
U12:
17 drenge og 2 piger deltager. Drengenes top 5 og pigernes top 2 er med!
Ratingfavoritter er hhv. Martin Percivaldi (Hillerød) og Katinka Borregaard (Gladsaxe).
 
U10:
13 drenge og 1 pige deltager. Ratingfavorit hos drengene er Alexander Le Besq (Frem).
 
U8:
10 deltagere, heraf 1 pige

Tom Skovgaard

Hjemmeside. www.u-dm.dk