Copenhagen Chess Challenge 2010

BMS Skak inviterer for sjette år i træk til international åben turnering. Turneringen spilles over 9 runder fra 28. april til 2. maj på Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.

Her et par dage før sidste tilmeldingsfrist, ser det ud til at turneringen igen overgår sig selv. Sidste års 76 deltagere er ved at være nået og blandt disse ses indtil videre 6 stormestre og 10 internationale mestre.

Ni forskellige nationaliteter stiller op i kampen om førstepræmien på 4.000,- kr.

På turneringens hjemmeside kan man se allerede tilmeldte, spilletider, indbydelse ligesom man kan tilmelde sig online.

Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk