BMS & Nordre op i XtraCon-Skakligaen

BMS Skak og Nordre er de to nye hold i næste sæsons XtraCon-Skakliga. Nordre var allerede rykket op efter 6. runde, så dagens kamp mod lokalrivalerne fra Århus/Skolerne II, var bare en formsag.

I den østlige 1. division blev BMS Skaks oprykning sikret via en 5-3 sejr over naboerne fra Furesø. Frem slog Helsingør med 5-3 i sidste runde og endte 2 brætpoint efter BMS. Helsingør holdt sig kun med det yderste af neglene fast i divisionen, hvor K41 II og Roskilde må en tur ned i 2. division.  I 1. division gruppe 2 rykkede Silkeborg og Skødstrup ud.

Nye hold i 1. division er Allerød, Køge, Herning og Kjellerup.

XtraCon-Skakligaen spiller dobbeltrunde i Ålborg i næste weekend. Afslutningen tegner uhyggelig spændende, da kun 2 point skiller nummer 1 fra nummer 4.

Se resultater, statistik, forventer score med meget mere på: www.divisionsskak.dk