Sponsoraftale

Torsdag d. 17. december underskrev DSU’s formand Lars-Henrik Bech Hansen og XtraCon’s direktør Henrik Mølvig en 3-årig driftsaftale for DSU’s IT-drift. Aftalen omfatter alle DSU’s services, først og fremmest hjemmesiderne dsu.dk, debat.dsu.dk, skak-dm.dk og divisionsskak.dk med tilhørende e-mailservices samt ikke mindst DSU’s skakklub på nettet: Skak.dk. Aftalen omfatter også XtraCon’s sponsorship for XtraCon Skakligaen for de 3 år.


Lars-Henrik Bech Hansen (tv.) og Henrik Mølvig (foto: Tom Skovgaard)
 
Aftalen er, jf. udmeldingen fra HB-mødet 15. november november, økonomisk attraktiv for DSU med konkurrencedygtige priser, og aftalen sikrer i de kommende år DSU en professionel IT-driftspartner, som ikke blot anerkender DSU’s og skakmiljøets behov, men også gennem et sponsorat bidrager til at begge parter kan få optimale fordele ud af aftalen. Aftalen er i perioden op til underskriften blevet gennemgået og justeret mellem DSU’s IT-kontraktudvalg og XtraCon, og flytningen af de enkelte services, som endnu ikke kører hos XtraCon, er i fuld gang her omkring årsskiftet.