Suveræne Morozevich

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Alexander Morozevich vandt i går for tredje gang stormesterturneringen i Biel efter sejrene i 2003 og 2004 samt fravær i 2005. Den 29-årige russer tabte mod Magnus Carlsen i begge runder, men vandt derudover samtlige sine partier frem til sidste runde, hvor han allerede var sikker på at vinde turneringen og kunne runde af med remis i 10 træk mod Radjabov.

Slutstillingen:
1. Alexander Morozevich (Rusland) 7.5; 2-3. Magnus Carlsen (Norge), Teimour Radjabov (Aserbajdsjan) 6.0; 4-5. Andrei Volokitin (Ukraine), Yannick Pelletier (Schweiz) 4.0; 6. Lazaro Bruzon (Cuba) 2.5.

 Alexander Morozevich (2731)
 Yannick Pelletier (2583)
Biel (9) 2006

1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sd7 5.Ld3 Sgf6 6.Sxf6+ Sxf6 7.Lg5 c5 8.dxc5 Lxc5 9.Sf3 h6 10.Lh4 0-0 11.Dd2 b6 12.0-0-0 Lb7 13.The1 Le7 14.Se5 Sd5 15.Lxe7 Dxe7 16.a3 Tad8 17.f4 Sf6 18.c4 Dc7 19.b4!?

Et bemærkelsesværdigt koncept. Måske ligefrem noget, der kan tolkes som forvirringstaktik, da det jo sjældent er tilrådeligt at spille bønderne foran egen konge frem på en sådan måde.
19…Sd7?!
Ikke nødvendigvis dårligt, men to andre træk kom stærkt i betragtning: 19…Le4 20.Dc2 Lxd3 21.Txd3 Txd3 22.Dxd3 Td8 med idéen 23.Df3 Tc8 24.Td1 Sd5! fulgt af …f6. Eller 19…a5 20.Kb2 axb4 21.axb4 De7, der truer …Se4.
20.Kb2 Sxe5 21.fxe5 Kh8?!
Undgår selvfølgelig 21…f5 22.exf6 Txf6 23.Lh7+, men Sort burde nok søge modspil med 21…a5.
22.De3 Td7? 23.g4! Tfd8 24.g5 hxg5
24…h5 25.g6 fxg6 26.Dh3+-
25.Dh3+ Kg8 26.Dh7+ Kf8 27.Te3 g4 28.Dh8+ Ke7 29.Dxg7 Lf3 30.Lg6 Tf8 31.Txd7+ Dxd7 32.Td3 Dc8 33.Df6+ Ke8 34.Td6 1-0

 

 

 

 

 

Turneringens hjemmeside:

http://www.bielchessfestival.ch/index.php