Nakamura vandt BNbank Blitz

Hikaru Nakamura var helt suveræn i lynskakturneringen BNbank Blitz i Oslo. Amerikaneren slog lyn-verdensmesteren Magnus Carlsen med 3-1 i finalen.

Inden da havde Nakamura slået alt på sin vej til finalen. Først 6 af 6 i den indledende pulje, så en 3-0 sejr over GM Kjetil A. Lie i kvartfinalen inden det gik ud over GM Peter Heine Nielsen i semifinalen med de samme cifre.

I finalen vandt Magnus Carlsen overbevisende første parti og havde fordel i andet, men Nakamura fik vendt partiet til sejr og vandt også de to sidste partier.

I kampen om bronzemedaljen slog Peter Heine den svenske mester Emanuel Berg med 2½-1½.

Se alle resultater på: http://www.sjakk.no/bnbankblitz/index.html