Dansk Skoleskaks spændende integrationsprojekt, ’Bring Minoriteterne i Spil’ (BMIS), har de seneste par dage oplevet en flot mediedækning i såvel skrevne som æterbårne medier. Både DR 1 og TV2 , P1, P3 og P4, diverse aviser og hjemmesider har bragt indslag om projektet.
På Dansk Skoleskaks hjemmeside er der links til flere af indslagene.
Som led i arbejdet med BMIS-projektet, har Dansk Skoleskak åbnet et Århus-kontor på adressen Kulturhus Herredsvang. Kappelvænget 2, 8210 Århus V hvor der lørdag d. 31. oktober er infodag for alle interesserede.
Fra kl. 14-18 bydes der på mad, drikke, rundvisning, information om BMIS, den nye Matema-skak bog, udvikling i kredsarbejdet, skoleskakkens besøg i Tyrkiet hvor 1,7 mio. elever er med i skoleskak samt teambuildingsøvelse – selvfølgelig med skoleskak. Tilmelding er nødvendig til mikkel@skoleskak.dk