Kasparov i topform

Kun 52 træk behøvede tidligere verdensmester Garry Kasparov tirsdag aften i Valencia til at bringe sig foran 2-0 mod sin ærkerival Anatoly Karpov.

I en stopfuld spillesal i kulturhuset Palau de les Artes. (Billedet tv.) vente Kasparov tilbage til offentlig skak med næsten uhyggelig styrke. Der var ikke meget rust, der skulle bankes af, før Kasparov stod som sejrherre på førstedagen af de to K’ers jubilæumsmatch.

Første rundes parti blev en meget skarp udgave af Grünfeld-indisk. Efter aftenens 2 partier fortalte Kasparov på pressekonferencen, hvor kun han selv var tilstede, at Karpovs skarpe spil i første parti nok kunne tilskrives, at Karpov mente at Kasparovs lange fravær fra aktiv skak havde sløvet den taktiske side af talentet. Imidlertid var det en Kasparov i noget der mindede om fordums styrke, der satte Karpov under pres, så det begyndte at knibe med tiden.


Karpov ved første rundes begyndelse. Foto: Thomas Vestergård

Omkring træk 21. havde Karpov kun 2 minutter tilbage mod Kasparovs 9 minutter. Ved træk 24 overskred Karpov. Senere fortalte Kasparov, at han nok mente at der var lige spil langt hen af vejen, men at hans 7 minutter ekstra på klokken i de afgørende situationer i praksis var lig med en gevinststilling.

Andet parti viste en determineret Kasparov, der undervejs bruge mest tid, især træk 12. a3 og 13. Tad1 var han længe om. Tiden må dog være godt brugt, da Kasparov fik opbygge et stort pres på Karpovs stilling. 15. -, Db8 mente Kasparov var den afgørende fejl, det var simpelthen for passivt. Karpov brugte da også efterfølgende næsten 9 minutter på at spille 16.-, La6 og var igen bagud på klokken.


Kasparov – Karpov. 2. matchparti. Stillingen efter 21. – , Sd7-c5

Efter 22. Sf6+ gik der et sus i gennem forsamlingen, og tilskuerne fik virkelig valuta for pengene i det følgende stærke angreb. Igen overskred Karpov på tid, men da var stillingen helt tabt.


En glad Kasparov ved pressekonferencen efter de to første partier. 
Foto: Thomas Vestergård

Desværre gentog Kasparov på pressemødet, at han ikke længere har nogen professionelle ambitioner indenfor skak og at matchen i Valencia ikke er begyndelse til et comeback som skakspiller.

Onsdag aften spilles endnu to hurtigskakpartier mens matchen slutter torsdag aften med 8 lynpartier.

Partierne kan gennemspilles her: www.gva.es/ajedrez/ei_ajedrez_en.htm

Hjemmeside: www.matchkarpovkasparov.com/