Arctic Chess Challenge

Arctic Chess Challenge spilles i Tromsø i det nordlige Norge. Tromsø er blandt kandidaterne til at blive vært for Skak-OL i 2014.

GM Allan Stig Rasmussen ligger på en delt 5. plads inden sidste runde spilles søndag. Allan Stig har scoret 6 af 8 indtil nu. Den anden danske deltager, IM Nikolaj Mikkelsen, har 5 point.

Turneringen føres af den polske stormester Monika Socko (2449), 14-årige IM Ray Robson (2491), USA, bulgarske IM Marijan Petrov (2479) og svenskeren GM Emanuel Berg (2610) med 6½ af 8. Ratingfavoritten GM Bartosz Socko (2656), der er gift med den førende Monika Socko, ligger langt tilbage i feltet med 5 point. Han vandt dog fredagens lynturnering foran 8 andre stormestre.

I sidste runde mødes de førende indbyrdes, mens Allan Stig skal have hvid mod norske GM Jon Ludvig Hammer.

Både Allan Stig Rasmussen, Jetsmark og Nikolaj Mikkelsen, BMS, skriver på deres respektive klubbers hjemmeside om turneringen:

BMS: http://www.ksu.dk/hjemmesider/side.asp?klubid=129

Jetsmark: http://jetsmarkskakklub.dk/

Turneringens hjemmeside: http://www.arcticchess.org