Dortmund 2009

Den 18-årige nordmand Magnus Carlsen er ratingfavorit i dette års udgave af Sparkassen Chess Meeting i Dortmund, Tyskland. Turneringen holder kategori 20 med et ratinggennemsnit på 2744. De seks deltagere skal mødes både med hvid og sort i den 10 runder lange turnering, der slutter den 12. juli.

Partierne fra turneringen vises live, dog forskudt 15 minutter, på turneringens hjemmeside. Denne forsinkelse udelukker eventuelle opfindsomme forsøg på at snyde ved at sidde et helt andet sted med en stærk computer og så sende trækforslag til spillerne via SMS eller lignende.

Det er 37. gang turneringen afholdes og vi håber at kunne bringe nyt direkte fra ringside i løbet af turneringen, da redaktionen er bekendt med at en dansk delegation planlægger at besøge turneringen.

Stillingen efter 1. runde:
1. GM Magnus Carlsen (2770), Norge, 1 point
2.-5. GM Peter Leko (2751), Ungarn,
GM Arkadij Naiditsch (2700), Tyskland
GM Etienne Bacrot (2728), Frankrig
GM Vladimir Kramnik (2759), Rusland,  ½ point
6. GM Dimitri Jakowenko (2753), Rusland, 0 point

Hjemmeside: www.sparkassen-chess-meeting.de/cms