Administrator på Skak.dk

Skak.dk – Dansk Skak Union og hele Danmarks nye skakklub på nettet er endelig ved at være klar til at afholde turneringer. Derfor har vi brug for din hjælp til at etablere Skak.dk som stedet hvor man spiller, taler og oplever skak når skaksulten melder sig.

Udover at arrangere turneringer bliver din opgave, sammen med det øvrige team af administratorer, at hjælpe og vejlede brugerne på Skak.dk samt sørge for en god tone og fair play. Hvis dette lige er noget for dig, og du har lidt tid og overskud, så skriv lidt om dig selv og send det til chefadministrator Patrick Lemonnier på admin@skak.dk eller Lars Wisler på it@skak.dk. Spørgsmål er naturligvis også velkomne.