Lynskak mod danmarksmesteren

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I dag åbnes Dansk Skak Unions skakserver, www.skak.dk, for alle skakinteresserede danskere, og det fejres med en mulighed for at spille lynskak mod den regerende danmarksmester, Sune Berg Hansen (billedet). Sune sidder klar ved skærmen fra klokken 19.30 i aften.

Har du derfor ikke allerede registreret dig på www.skak.dk, så er dette en kærkommen lejlighed til at gøre det. Så kig ind på www.skak.dk, registrer dig, download windows-klienten og følg med i Sunes partier, eller udfordr ham selv til et parti!

Fra i dag er det muligt for alle at spille skak på www.skak.dk, så meget du vil, og hvornår du vil. Der vil være turneringer og aktiviteter for alle, og nogle af Danmarks bedste skakspillere vil ofte kigge forbi.

I marts og april måned er det gratis for alle at registrere sig på www.skak.dk med fulde brugerrettigheder og mulighed for at spille selv, kigge på andres partier, chatte med andre skakinteresserede og meget mere.

Som medlem af Dansk Skak Union har man automatisk fulde brugerrettigheder på skakserveren.