Så tæt på og så alligevel ikke

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Danmark tabte meget ærgerligt med mindst mulig margin til et stærkt hold fra Aserbajdsjan. Afgørelsen faldt på bræt 1, hvor verdens nummer 7, Shakhriar Mamedyarov slog Peter Heine Nielsen. Resten endte remis. At nederlaget betyder en nemmere modstander er nok så meget sagt, for i fjerde runde venter fjerdeseedede Armenien.

Lars Bo Hansen skriver fra Kreta: 

3. runde:

Aserbajdsjan Danmark 2.5 – 1.5
1 GM Shakhriar Mamedyarov 2752 GM Peter Heine Nielsen 2626 1 – 0
2 GM Teimour Radjabov 2742 GM Lars Bo Hansen 2572 remis
3 GM Vugar Gashimov 2663 GM Lars Schandorff 2520 remis
4 GM Gadir Guseinov 2614 IM Karsten Rasmussen 2495 remis

Det danske landshold var tæt på sensationen i 3. runde ved EM på Kreta, hvor modstanderen var tredjeseedede Aserbajdsjan. Efter hård kamp måtte det danske hold se sig slået med den mindst mulige margin, 2.5-1.5. Aserbajdsjan har et stærkt hold med de to unge himmelstormere Shakhriar Mamedyarov og Teimour Radjabov – henholdsvis nr. 7 og 8 i på verdensranglisten – i spidsen. Og alligevel var det tæt på dansk sejr, eller i hvert fald uafgjort.

Karsten Rasmussen fik en forberedelse ind mod Gadir Guseinov og vandt en bonde, men aserbajdsjaneren fik dog en vis kompensation for bonden i form af god kontrol over de sorte felter, og Karsten var vist aldrig rigtig tæt på at kunne gøre merbonden gældende. Men det giver en god ro på holdet, når resten af holdet kan se, at en medspiller tidligt har materialefordel. Endnu et godt og solidt resultat af Karsten.

Hvor Karsten fik sin forberedelse ind, gik det til gengæld omvendt for Lars Schandorff. Her var det aserbajdsjaneren Vugar Gashimov, der havde mest held med forberedelserne. I lyntempo spillede han de første 20 træk og fik et stærkt angreb, som Lars måtte give en kvalitet for en bonde for at afværge. Men i slutspillet fortsatte Gashimov upræcist, og pludselig var det Lars, der var oven på! Det var sandsynligvis vundet for Lars, men let var det ikke, og i sidste ende reddede Gashimov et heldigt halvt point i et finurligt bondeslutspil.

Jeg sad overfor Teimour Radjabov, en giftig taktiker, der i Linaresturneringen – skakkens svar på Wimbledon – for nogle år siden som 15-årig slog selveste Kasparov. Det blev et hårdt og spændende parti. Jeg overraskede vist Radjabov ved at spille en af hovedvarianterne i Kongeindisk, en sjældenhed i mine partier i de senere år, hvor jeg typisk har spillet sidevarianter for bare at “spille skak”. Men strategien med at spille rolige varianter, hvor “den bedste spiller vinder” er jo ikke velegnet, når modstanderen er den bedste spiller… Så jeg valgte at spille principielt. Hvorom alting er, Radjabov valgte at afvige fra sine normale varianter, og en spændende og kompliceret stilling opstod. Omkring træk 20 var jeg ret bekymret, da stillingen var farlig for mig og jeg samtidig havde dårlig tid. Men trods lang betænkning kunne Radjabov (heller) ikke finde ud af det, og i tidnødfasen lykkedes det mig at inddæmme Sorts aktivitet og afvikle til et remisslutspil.

Den nye stjerne i aserbajdsjansk skak er Shakhriar Mamedyarov, som er dobbelt juniorverdensmester og allerede i Top 10 hos seniorerne. En svær sort for Peter Heine. Men langt hen ad vejen så det godt ud. Mamedyarov fik ingen fordel af førstetrækket, og Peter fik en udmærket stilling. Men i tidnødfasen viste Mamedyarov sin farlighed og opbyggede tilsyneladende ud af ingenting et farligt angreb med tårnoffer og andre flotte ting. Trods hårdnakket modstand måtte Peter kapitulere.

Et ærgerligt nederlag, hvor der var chancer til mere, men sådan er det netop mod de gode hold – der skal ikke meget til. Som Sune sagde: Hvis dette havde været en turnering, hvor der blev spillet med brætpoint i stedet for matchpoint – som ved OL – ville dette have været et meget fint resultat mod en af mesterskabsfavoritterne. Men som det er, må vi nøjes med at ærgre os og så op på hesten igen til fjerde runde, hvor der igen venter en svær, men spændende modstander.

 Shakhriar Mamedyarov (2752)
 Peter Heine Nielsen (2626)
Hold-EM, Kreta (3) 2007

1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 d5 4.Sc3 dxc4 5.e3 a6 6.a4 c5 7.Lxc4 Sc6 8.0–0 Le7 9.Se5 cxd4 10.Sxc6 bxc6 11.exd4 0–0 12.b3 a5 13.Le3 La6 14.Df3 Db8 15.Tfc1 Tc8 16.h3 Lb7 17.Td1 c5 18.De2 cxd4 19.Lxd4 Lc6 20.Td3 Db7 21.Tg3 Td8 22.Le5 g6 23.Te1 Sd7 24.Ld4 Lf6 25.Lxf6 Sxf6 26.De5 Kg7 27.Se2 Db8 28.Da1 Td2 29.Sd4 Lb7 30.Txe6 fxe6 31.Sxe6+ Kf7 32.Sf4+ Ld5

33.Sxd5 Sxd5 34.Tf3+ Kg8 35.De1 Td4 36.Lxd5+ 1–0

 


 European Team Championships 2007
Heraklion (Grækenland) 27.10 – 07.11

www.euroteams2007.org  

 

 

3. runde, udvalgte resultater:   Stillingen:
Rusland-Tjekkiet 2.5 – 1.5   1

Slovenien

6 9.5
Aserbajdsjan-Danmark 2.5 – 1.5   2

Aserbajdsjan

  9.0
Holland-Serbien 2.5 – 1.5    

Holland

   
Slovenien-Ungarn 2.5 – 1.5   4

Rusland

  8.5
Israel-Ukraine 2.0 – 2.0   5

Israel

5 8.5
Spanien-Kroatien 1.0 – 3.0  

 
Østrig-Armenien 1.0 – 3.0   8

Norge

4 8.0
Finland-England 0.5 – 3.5   13

Danmark

7.5
Grækenland-Sverige 1.0 – 3.0   18

Sverige

  6.0
Island-Norge 1.5 – 2.5   29

Island

2 5.0
  33

Finland

4.5