Ikke helt uventet vandt armeneren Levon Aronian torsdag aften FiNet Chess960 finalen over Viswanathan Anand og genvandt dermed verdensmesterskabet i den specielle disciplin. Aronian fik dog kamp til stregen og afgørelsen kom først i omkamp over to lynpartier, efter at de fire berammede hurtigskakpartier var endt uafgjort.
Etienne Bacrot vandt kampen om 3. pladsen med 3-1 over Rustam Kasimdzhanov. Bacrot havde øjensynligt haft godt af de ekstra partier tidligere på dagen, idet franskmanden i erkendelse af manglende træning havde meldt sig til den åbne turnering også.
Den åbne turnering sluttede i går aftes med samlet sejr til Viktor Bologan med 9.5 point af 11 mulige.
FiNet Chess960
Finale:
Aronian – Anand 3.5-2.5 (2-2, 1.5-0.5)
Bronzekamp:
Bacrot – Kasimdzhanov 3.0-1.0
Åben turnering, udvalgte placeringer:
1. GM Viktor Bologan (Moldavien) 9.5; 2-5. GM Gata Kamsky (USA), GM Vassily Ivanchuk (Ukraine), GM Andrej Volokitin (Ukraine), GM David Navara (Tjekkiet) 9.0; 6-9. GM Alexander Grischuk (Rusland), GM Krishnan Sasikiran (Indien), GM Vugar Gashimov (Aserbajdsjan), GM Gabriel Sargissian (Armenien) 8.5 … 127-154. Peter Skovgaard (Danmark), Tom Skovgaard (Danmark) 5.5; 193-221. Ib Skovgaard (Danmark) 4.5 … 279 deltagere.