Aronian og Anand i finale

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den store skakfestival i Mainz er i fuld gang med afviklingen af FiNet Chess960 Verdensmesterskabet. Efter den indledende dobbeltrundige turnering er det klart, at finalen kommer til at stå mellem Aronian og Anand. Bacrot og Kasimdzhanov spiller om 3. og 4. pladsen. Begge matcher spilles over 4 partier.

I morgen og frem til søndag spiller samme fire spillere almindeligt hurtigskak. Først dobbeltrundigt alle-mod-alle og derefter finaler.

Den åbne turnering i Chess960 er begyndt i dag med deltagelse af Peter, Tom og Ib Skovgaard, mens der fra lørdag til søndag spilles almindeligt hurtigskak, hvor Peter Heine Nielsen og Mads Andersen slutter sig til. Begge turneringer er som tidligere år meget stærkt besatte.

FiNet Chess960 Verdensmesterskab:
1 Aronian        4.5
2 Anand          4.0
3 Bacrot         2.0
4 Kasimdzhanov   1.5

www.chesstigers.de