You are currently viewing Kort nyt uge 4

Kort nyt uge 4

Over 20 danskere havde valgt at deltage i årets udgave af Nord Westh Cup i Bad Zwischenahn. Bedst placerede dansker blev IM Rasmus Skytte, der med 4½ point sluttede på 24. pladsen. I B-gruppen sluttede Christian Ringsmose på 8. pladsen med 5 point.

Morten Rasmussen fra Skanderborg var turneringsleder i den store turnering med 350 deltagere, og fik sin sidste FIDE Arbiter norm.

Blandt de mange danske deltagere i den tyske kurby, var der en del danske ungdomsspillere fra ungdomslandsholdet. Billedet øverst.

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.chessorg.de/nwcup.php


IM Hilmir Freyr Heimisson vandt overbevisende IM-gruppen i “SixDays Budapest January 2023” der sluttede søndag. Med scoren 7 af 9 var han ubesejret og vandt næsten 30 elopoint.

I GM-gruppen måtte IM Filip Boe Olsen nøjes med 3 point, uden undervejs at have vundet partier, hvilket var omkring 1 point under forventet score.

Link til resultater på chess-results: http://chess-results.com/tnr705863.aspx?lan=1&art=2&turdet=YES&flag=30&fbclid=IwAR1rTsGFF0PgCb4ACBjwbT4HCCPxuZsKlWvt7W2hGD7Y0dpRwlgbPD3oiZg

Link til partier fra turneringen på chess24: GM-gruppen og IM-gruppen


I forbindelse med Nordisk Mesterskab for hold i Fredericia blev der producereret et TV-indslag fra stævnet: https://danmarkc.tv/afholdt-i-fredericia-nordiske-mesterskaner-i-skak/


Senior DM i Aalborg spilled fra den 19. – 25. februar. I skrivende stund er der 36 tilmeldte, tilmeldingsfrist 12. februar. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27779


Tilmeldingen til Senior EM 2023 i Acqui Terme i Italien er nu åben. Turneringen spilles fra den 25. maj til den 4. juni. Der spiller i 50+ og 65+ klassen.

Tilmelding og mere info her: https://www.scaccomattissimo.com/ecu-senior-2023/


Da den førende spiller, Nodirbek Abdusattorov, overraskende tabte til Jorden van Foreest i sidste runde med hvid, og Anish Giri samtidig besejrede Robert Rapport på en kæmpe fejl fra modstanderen, så vandt Giri årets udgave af Tata Steel Chess Tournament. Med en sejr i sidste runde kom Magnus Carlsen stærkt tilbage efter to nederlag undervejs og sluttede på den delte andenplads med Abdusattorov.

Slutstillingen efter 13. runde:
1. GM Anish Giri, Holland (2764) 8½ point
2. – 3. GM Magnus Carlsen, Norge (2859) 8 point
2. – 3. GM Nodirbek Abdusattorov, Usbekistan (2713) 8 point
4. GM Wesley So, USA (2760) 7½ point
5. – 6. GM Fabiano Caruana, USA (2766) 7 point
5. – 6. GM Parham Maghsoodloo, Iran (2719) 7 point
7. – 8. GM Levon Aronian, USA (2735) 6½ point
7. – 8. GM Richard Rapport, Rumænien (2740) 6½ point
9. – 10. GM Rameshbabu Praggnanandhaa, Indien (2684) 6 point
9. – 10. GM Jorden van Foreest, Holland (2681) 6 point
11. – 12. GM Ding Liren, Kina (2811) 5½ point
11. – 12. GM Dommaraju Gukesh, Indien (2725) 5½ point
13. GM Vincent Keymer, Tyskland (2696) 5 point
14. GM Arjun Erigaisi, Indien (2722) 4 point

Anish Giri – En glad lokal hollandsk vinder af en af årets stærkeste turneringer. Foto: Tata Steel Chess

Turneringens hjemmeside: https://tatasteelchess.com/

Link til partier på Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/tata-steel-masters-2023/1/1/1