Sandra blev WFM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

10. runde (31.05):

Bolivia Danmark 0 – 3
Rayza Luna 1974 WIM Oksana Vovk 2164 0 – 1
Maria Eugenia Ramirez   Sandra de Blécourt 2077 0 – 1
Sthepany Barrenechea   Trine Rasted   0 – 1

Esben Lund er holdkaptajn for det danske kvindehold og rapporterer hjem

Runden inden fridagen kunne ikke være forløbet bedre, idet vi vandt overbevisende 3-0 over Bolivia.

Runden inden fridagen kunne ikke være forløbet bedre, idet vi vandt overbevisende 3-0 over Bolivia.

 

Oksana fik på førstebrættet en nimzoinder, som hun i midtspillet ikke var helt tilfreds med. Men pludselig sad hun med et behageligt slutspil med springer mod dårlig løber, og alt imens hun overvejede, hvordan hun skulle vinde det, fik hun hjælp af modstanderen, som uprovokeret væltede frem med sine bønder.

Sandra vandt igen, og denne sejr udløste titlen WFM-titlen, der kræver en score på 6/9. Sandra har på nuværende tidspunkt 6/8 og en præstation på 2125. Hvis hun vil skifte sin nyvundne titel ud med WIM, skal hun have en præstation på 2250.

Trine spillede hovedvarianten i Slavisk for tredje gang, og hun er efterhånden velbevandret i denne åbning. Modstanderen gik galt allerede i åbningen, og Trine kørte derefter sejren sikkert i hus. Det er godt at se, at Trine får så gode stillinger med sort!

I runde 11 møder vi stærke Usbekistan, som er seedet nr. 39

 Rayza Luna (1974)
 Oksana Vovk (2164)
OL Torino (10) 2006

Det følgende slutspil viser, at det er svært at forsvare sig men også, at hvis man skal vinde, skal der planlægges. Og det kan være, at partiet bliver langt, så man skal ikke regne med en hurtig sejr. Og i en enkelt variant ses det også, at en enkelt fingerfejl kan smide alt tidligere godt arbejde på gulvet. Derudover er slutspillet et typisk nimzoindisk slutspil og godt at kende noget til.
46.axb6?
Hvorfor bytte på b6? Sort truer ikke selv med at slå på a5, og …b6-b5 er heller ikke en mulighed. Så denne afbytning aflaster bare sorts stilling. Hvid burde selvfølgelig have ladet sort vinde stillingen, i stedet for selv at tabe den. 46.Tb3 melder pas, og så må sort finde en vindende plan. Den går for sorts vedkommende ud på at tvinge hvid til at afklare dronningefløjen, enten ved at spille a5-a6 eller ved at slå på b6. Sort skal altså true med at slå på a5, og derfor skal tårnet på b7 dækkes en ekstra gang.
1) Den første idé er at spille kongen til c7, men det er lidt pinligt for sort efter a5-a6! +-
2) Anden idé er at spille kongen til c8, men her kan hvids løber genere med en skak på h3. Kan man så ikke avancere bønderne på kongefløjen, så Lh3+ kan besvares med …g5-g4? Det skal efterprøves.
3) En tredje mulighed er at dække Tb7 med springeren – altså …Sd8;
46…Kf6 47.T3b2 Ke7 48.Tb3 Kd8 49.T3b2 g5 (49…h5 50.h4!) 50.h4!? kaster dog en smule grus i maskineriet, men sort vinder efter 50…gxh4 51.Tb3 Tg7! 52.axb6 Txb6 53.Txb6 axb6 54.Txb6 Kc7 55.Ta6 (Eller 55.Tb1 Tg3 56.Le2 h3 57.Th1 Kd8! og sort forstærker sin stilling yderligere ved at spille kongen til h4, der aflaster tårnet fra dækningen af h3: 58.Tg1 Tg5 59.Th1 Tg2+ 60.Kf1 Tg3 61.Kf2 er en sjov mølle, der vinder et tempo, 61…Ke7 etc.) 55…Tg3 56.Le2 h3 57.Ta7+ Kb6 58.Th7 Tg6 !-+. Afslutningen kunne være: 59.Lf1 Sd3+! 60.Lxd3 h2.
46…Txb6 47.Txb6 Txb6 48.Txb6
48.Ta1 Tb2+
48…axb6 49.Le2 Kf6 

50.h4?!
Hvid burde igen have lavet ingenting med 50.Lf1. Hvordan vinder sort så nu? Den teknisk mest præcise måde er følgende: 1) Forstærk stillingen maksimalt på kongefløjen – bønderne rykkes frem til g5 og h5, 2) Kongen overføres til a5, hvor den truer med at bryde igennem via a4, 3) Sort har forstærket sin stilling maksimalt og bryder igennem der, hvor hvid er svagest. Hvor det er, kommer an på hvordan hvid forsvarer sig!
50…g5 51.Le2 h5 52.h3 Ke7 53.Lf1 Kd8 54.Le2 Kc7 55.Ke1 Kb7 56.Kd2 (56.Kf2 Ka6 57.h4 gxh4 58.Kg2 Ka5 59.Kh3 Ka4 60.Kxh4 Kb3 61.Kxh5 Kxc3 62.Kg5 Kd2 63.Lf1 Ke3 -+) 56…Ka6 57.Kc2 Ka5 58.Kb3 (58.Kc1 Ka4 59.Kc2 Ka3 giver træktvang) 58…g4 59.hxg4 hxg4 60.fxg4 f3 61.Ld1 f2 62.Le2 Sxg4 63.Kc2 Ka6! (Ikke 63…Sh2? 64.e5! dxe5 65.d6 og hvid vinder!) 64.Kd2 Sh2 65.e5 dxe5 66.d6 Kb7 -+.
50…g5 51.h5
51.hxg5+ hxg5 -+. Denne variant er vundet på samme måde som tidligere – ved at tage kongen til a5, og hvis hvids konge følger med til b3, spilles …g4.
51…Ke7 52.Ke1 Sd7
og hvid opgav. Sort spiser helt enkelt bonden på h5 med springeren. Til sidst kan man så spørge hvad der var sket, hvis hvid havde beholdt bonden på a4 – og analyserne kan fortsætte…
0-1