OL: 2. runde mod Algeriet

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Esben Lund er holdkaptajn for det danske kvindehold og rapporterer hjem
På tredjedagen er omgivelserne begyndt at blive vante for os, og det gør det hele lidt lettere. Overraskelsernes tid er forbi, og det hele kører i rutiner og på skinner.
 
I runde 2 skulle vi spille mod Algeriet, som ligesom os selv ikke havde formået at tage point i første runde. På 3.brættet kunne vi ikke finde noget på Annes modstander. På de 2 første brætter havde Algeriet et tvillingepar, hvoraf den ene var WIM og den anden uratet, men som bestemt ikke skulle undervurderes. Dette fænomen kender vi selv til, da Trine på vores eget hold også står uden et elotal.
 
Vi vandt matchen 2½-½. Anne vandt overbevisende med de hvide brikker i Afbytningsvarianten i Dronninggambit, hvor modstanderen aldrig fik nogen kompensation for svækkelsen på c6. Trine spillede remis med sort i Afbytningsvarianten i Slavisk, men undervejs havde hun muligheder for fordel, da hvid spillede meget slapt. Normalt kan hvid spille Lb5 for at lægge pres på sorts stilling, men i dette parti fik Trine lov til …Lb4 (!) i stedet. Til sidst lavede man trækgentagelse i et ca. lige slutspil.
 
 Sandra De Blecourt Dalsberg (2077)
 Wissam Toubal (1963)
OL Torino (2) 2006
1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Sf6 4.cxd5 exd5 5.Lg5 Le7 6.Dc2 c6 7.e3 Sbd7 8.Ld3 0-0 9.Sge2 Te8 10.0-0 Sf8 11.f3 Le6 12.Tad1 Sh5?!
12…Sg6 er hovedtrækket her, hvorefter 13.h3 blev spillet i partiet Sasikiran – C.Hansen, Sigeman 2005, og det var også, hvad Sandra havde forberedt inden partiet.
13.Lxe7 Dxe7 14.e4
Der er ingen grund til at vente med det fremstød.
14…dxe4 15.fxe4 Dg5 16.Kh1
16.e5 med det samme var også en mulighed. Springeren på h5 har lidt luftmangel, og det er pointen i den følgende variant: 16…c5 17.Dd2 Dxd2 18.Txd2 cxd4 19.Sxd4+- og sort er i krise pga. truslen Sxe6 efterfulgt af g2-g4.
16…Tad8 
 

 
Sandras modstander brugte en halv time på dette træk, hvor Sandra frygtede, at hun ville spille dette tilsyneladende naturlige træk hurtigt, hvorefter det er hvid, der skal bruge tid på klokken. I stedet fik Sandra ekstra tid til at overveje næste træk, som var en vigtig strategisk beslutning. 16…Sf6!? var et interessant alternativ, for at drille hvid med …Sg4-ideer.
17.e5!
Et typisk træk i disse stillinger. Det terræn, dette bondetræk skaber, opvejer til fulde den tilbagestående bonde på d4. Desuden har hvids springer nu fået en rute til d6 via e4, som med dronningen på g5 ovenikøbet fås med tempo.
17…Dh6!
Lurer på …Sg3+ i det rigtige øjeblik.
18.Lf5!?
Et interesant træk, der skal forhindre …Lg4. 18.Se4 Lg4 kunne Sandra ikke lide, men computeren er som før glad for den hvide stilling efter 19.Dd2 Dxd2 20.Txd2 Se6 21.Sd6+/-. Igen er Sh5 en del af problemet for sort. Teksttrækket er dog også smart, da det sætter sort over for et svært valg ved at give hende mange muligheder. Pladsproblemet for sort ses konkret ved at to af hendes brikker gerne vil stå på e6 – men at svække f6 for at aflaste er en dårlig løsning:
18…g6? 19.Lxe6 Sxe6 20.Se4 Te7
20…Sg5?? 21.Dc1!+-
21.g4
21.Db3 med det samme var en anelse mere solidt, men teksttrækket er ok.
21…Shg7 22.Db3 Tc7 23.Sd6 Tdd7
23…Se8 duer ikke pga. 24.Sxf7! Txf7 25.Dxe6+-
24.Sg3!
Fin plan – nu aktiveres den anden springer.
24…Sg5 25.De3 Dh4 26.Sge4 Sxe4 27.Sxe4 Se8
I det tidlige midtspil har Sandra brugt ca. en time på klokken, men det har været en god investering, da stillingen nu er nem at spille for hvid.
28.Df4 Dd8 29.Sg5
29.Dh6? går ikke pga. 29…Txd4 30.Sg5 Dd5+!.
29…Sg7 30.Se4 Kh8?
30…Se8
31.Sd6?
Med 5 minutter igen misser Sandra en klar gevinstidé – angrebet mod h7: 31.Sf6+- (31.Dh6 vinder også). Det er et interessant øjeblik i partiet, for omstillingsparathed er vigtigt i og med at stillingen også skal vindes – det er ikke nok at stå godt.
31…Se6 32.Dg3 Kg7 33.h4
Her var Wissam nede på 1 minut – en meget ubehagelig stilling uden modspil.
33…Df8 34.Tf6 Dd8
Hvid satte en lille fælde: 34…Txd6?? 35.exd6 Kxf6 36.De5#!
35.Tf3 Df8 36.Df2 Sd8 37.Th3
Der lægges yderligere pres på den sorte stilling.
37…Se6
Betydningen af at være/forblive solid ses af følgende variant: 37…Txd6!? 38.exd6 Dxd6. Objektivt set har hvid selvfølgelig fordel, men uden g4 og h4 ville kvalitetsofferet være helt håbløst. Nu har sort nogle modchancer pga. hvids lidt udsatte konge.
38.Df6+ Kg8 39.g5
Eller direkte 39.h5.
39…Sg7 
 

 

Nu kommer gennembruddet:
40.h5 Sxh5
40…Se8 var sidste chance for at overleve. Hvids stærke springer skal afbyttes.
41.Txh5! gxh5 42.Sf5+- h6 43.gxh6 Kh7 44.Tg1 Txd4 45.Tg7+ Kh8 1-0
Sort opgav samtidig. Der er mat i 2. En fin debut af Sandra – det var hendes første OL-parti nogensinde!
 
3.runde spilles tirsdag d. 23/5, og her skal vi op imod Venezuela.
 
Læs også Esben Lunds skakblog på: