Tiger Hillarp Persson alene i spidsen

Tiger Hillarp Persson

Nicolai V. Pedersen kom med sort i 7. runde af NM i Vammala igen på en vanskelig forsvarsopgave, men i modsætning til 5. runde lykkedes det ikke at bjærge partiet frelst gennem remiszonen. Første danske nederlag, og et helt point op til Tiger Hillarp Persson, der gik alene i spidsen med en meget sikker sejr over Heini Olsen, da Evgeny Agrest måtte afgive et halvt point mod Espen Lie. Med et overkommeligt restprogram: Lehtinen, Thorfinnsson, Tjomsland og Hardarson, ligger Tiger Hillarp Persson i position til at gentage NM-sejren fra København 1999.
I kvinderækken vandt Sandra de Blecourt i 5. runde over Sari Rautanen, Finland, og fordoblede scoren til 2 point, mens Oksana Vovk spillede remis med Viktoria Baskite, Estland, og har 2½ point. I veteranklassen mangler Heikki Westerinen blot at vinde sit sidste parti for at færdiggøre det sekstakkede stakit, men NM bliver han under alle omstændigheder.


 

 Nordisk Mesterskab, Vammala (Finland), 24.08 – 04.09 2005

7. runde (30.08):
Hardarson       – Pedersen      1 – 0
H. Persson      – Olsen         1 – 0
Agrest          – Lie           remis
Simonsen        – Lehtinen      0 – 1
Nybäck          – Thorfinnsson  1 – 0
Sammalvuo       – Tjomsland     1 – 0

Stillingen:
1. GM Tiger Hillarp Persson (Sverige) 6, 2. GM Evgeny Agrest (Sverige) 5½, 3-4. IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) og GM Tomi Nybäck (Finland) 5, 5. IM Tapani Sammalvuo (Finland) 3½, 6-8. FM Heini Olsen (Færøerne), FM Robert Hardarson (Island) og Espen Lie (Norge) 3, 9-11. Stig Tjomsland (Norge),  IM Bragi Thorfinnsson (Island) og IM Heikki Lehtinen (Finland) 2½, 12. Hans Kristian Simonsen (Færøerne) ½.

 

Officiel side (inkl. LIVE-dækning):

http://www.vammalanshakkikerho.net/pm2005/index.html