Åbning på Grundfos Young Masters

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Jakob Vang Glud – åbningsfejl og tab i 1. runde

Åbningsrunden i Grundfos Young Masters bød på masser af drama og gav et godt fingerpeg om, hvad man forhåbentlig kan vente sig den næste uges tid.

De to ukrainere, Kozubov og Areschenko ankom først på åbningsdagen uden bagage og efter flyproblemer i Prag. Deres indbyrdes parti blev sat i gang tre timer senere end de øvrige, men sluttede ikke uventet hurtigt med en fredelig remis i 14 træk.

Inden da havde franske Sebastian Mazé besejret Jakob Vang Glud, som desværre fik udstillet en af sine største svagheder, det konkrete åbningsspil. En fejl tidligt i partiet tillod hvid et afgørende offerangreb. I en skarp variant i Kongeindisk kom ukrainske Korobov frem med en spændende ny idé og vandt et kompliceret parti mod feltets yngste deltager, tyskeren Sebastian Bogner.

Danskeropgøret mellem Davor Palo og Christian Kyndel Pedersen endte uden en vinder i et relativt lige kampparti. I Miton-Balogh ofrede sort tidligt en officer for nogle bønder og angreb, der tvang hvids konge ud midt på brættet, men en upræcis fortsættelse gav Miton mulighed for at koordinere sine brikker og til sidst udnytte den materielle fordel. 

 Sebastian Mazé (2494)
 Jakob Vang Glud (2313)
Grundfos Young Masters (1) 2005 

1.e4 c5 2.Sf3 e6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 a6 5.Sc3 b5 6.g3 Lb7 7.Lg2 Sf6 8.0-0 d6 9.Te1 Sbd7? 10.e5 Lxg2 11.exf6 Lb7

12.Sxe6 fxe6 13.Txe6+ Kf7 14.fxg7 Kxg7 15.Dg4+ Kf7 16.Df5+ Sf6 17.Sd5 Lxd5 18.Txf6+ Dxf6 19.Dxd5+ De6 20.Dxa8 De1+ 21.Kg2 Lg7 22.Dd5+ 1-0


 Grundfos Young Masters, 14.08 – 21.08 2005

1. runde (14.08):
Palo        – Pedersen        remis
Miton       – Balogh          1 – 0
Mazé        – Glud            1 – 0
Korobov     – Bogner          1 – 0
Kozubov     – Areschenko      remis

Stillingen:
1-3. GM Kamil Miton (Polen), IM Sebastian Mazé (Frankrig), GM Anton Korobov (Ukraine) 1.0; 4-7. IM Davor Palo (Danmark), FM Christian Kyndel Pedersen (Danmark), IM Yuriy Kozubov (Ukraine), GM Alexander Areschenko (Ukraine) 0.5; 8-10. GM Csaba Balogh (Ungarn), FM Jakob Vang Glud (Danmark), Sebastian Bogner (Tyskland) 0.0.

www.grundfoschess.com