Sakaev alene

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Shomoev-Korchnoi

Den russiske stormester og forhåndsfavorit, Konstantin Sakaev, er alene i spidsen af Politiken Cup, da han i gårsdagens 8. runde sled Igor Kurnosov op i et langt slutspil med dronning og uligefarvede løbere.

Shomoev ofrede modigt en officer mod Korchnoi, og det så længe meget farligt ud for den gamle kæmpe, men trods ungdommens formodede større energi, holdt den nu 74-årige tidligere VM-udfordrer remis efter sejt forsvarsspil.

Curt Hansen og Henrik Danielsen er begge inden for et halvt points afstand af Sakaev, og begge danskere imponerede med fine sejre med de hvide brikker.

Niende runde byder blandt andet på de spændende opgør Korchnoi-Sakaev, Shomoev-Cu.Hansen samt Chandler-Danielsen.


 Politiken Cup, Høje Taastrup 16.07 – 24.07 2005

Udvalgte resultater, 8. runde (22.07.2005):
Sakaev       – Kurnosov       1 – 0
Shomoev      – Korchnoi       remis
Cu.Hansen    – Kargin         1 – 0
Vul          – De Firmian     remis
Chandler     – Hjelm          1 – 0
Danielsen    – O.Jakobsen     1 – 0
Su.B.Hansen  – Ziska          1 – 0

Stillingen i toppen:
1. GM Konstantin Sakaev (Rusland) 7.0; 2-6. GM Curt Hansen (Danmark), GM Anton Shomoev (Rusland), GM Viktor Korchnoi (Schweiz), GM Murray Chandler (England), GM Henrik Danielsen (Danmark) 6.5 … 215 deltagere.

Turneringens hjemmeside:

http://www.politikencup.dk