Remis mod Svidler

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Peter Heine Nielsen fortsætter de gode takter i stormesterturneringen i Dortmund, hvor det danske topnavn i går med de sorte brikker uden større vanskeligheder holdt remis mod russiske Peter Svidler, verdens nr. 7.

Turneringen bød på endnu en runde med kampskak, og endnu en runde med markant overvægt til de hvide brikker, og de to første runder har nu resulteret i syv hvide sejre samt tre remiser.

Den klassiske verdensmester, Vladimir Kramnik, tabte overraskende til Sutovsky, der viste sin farlighed med et uimponeret officersoffer, som det ikke lykkedes Kramnik at finde noget mod.

Bulgarske Topalov, der senest vandt Mtel Masters i Sofia og gennem en længere periode har vist stor styrke, kom igen efter første rundes nederlag, og besejrede det lokale tyske håb, 20-årige Arkadij Naiditsch. Peter Heine Nielsens modstander fra første runde, franskmanden Etienne Bacrot, tabte også på andendagen sit parti – det til hollandske Loek van Wely.

 Peter Svidler (2738)
 Peter Heine Nielsen (2668)
Dortmund (2) 2005

1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 d6 4.Sf3 Sxe4 5.d4 d5 6.Ld3 Sc6 7.0-0 Le7 8.Te1 Lg4 9.c3 f5 10.Db3 0-0 11.Sbd2 Sa5 12.Dc2 Sc6 13.b4 a6 14.a4 Ld6 15.La3 Kh8 16.Db2
Nyt, men næppe mere end blot en forandring af teorien.
16…Te8 17.b5 axb5 18.Lxb5 Df6 19.Lxd6 cxd6 20.a5 Teb8 21.Ta4
Svidlers bondeoffer bliver effektivt neutraliseret; måske 21.Lxc6 bxc6 22.Dc2 men den hvide a-bonde blokeres nemt, og hvis ikke et c4-fremstød fungerer, står sort vel bedst.
21…Dd8 22.Tea1 Sxa5 23.Da3 Lxf3
Endelig ikke 23…b6? 24.Lc6 Sc4? 25.Txa8 Sxa3 26.Txb8 Dxb8 27.Txa3+-.
24.Sxf3

24…Sc4!
Indledningen til en afvikling, som sikrer remis.
25.Lxc4 Txa4 26.Dxa4 dxc4 27.Dxc4 Dc8! 28.Df7 Dxc3 29.Tf1 Dc8 30.Sh4 Df8 31.Dxf5 Dxf5 32.Sxf5 b5 33.f3 Sc3 34.Sxd6 Se2+ 35.Kf2 Sxd4 36.Ke3 Se6 37.Tb1 b4 38.Se4 g5 39.g3 Kg7 40.Kd3 Td8+ 41.Ke3 Tb8 42.Kd3 Td8+ 43.Ke3 Tb8 ½-½


 Dortmund Sparkassen Chess Meeting, 08.07 – 17.07

Runde 2 (09.07):
Van Wely   – Bacrot       1 – 0
Topalov    – Naiditsch    1 – 0
Sutovsky   – Kramnik      1 – 0
Svidler    – Nielsen      remis
Leko       – Adams        remis

Stillingen:
1-3. GM Peter Leko (Ungarn), GM Michael Adams (England), GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 1.5; 5-8.  GM Arkadij Naiditsch (Tyskland), GM Peter Svidler (Rusland), GM Loek van Wely (Holland), GM Veselin Topalov (Bulgarien), GM Emil Sutovsky (Israel) 1.0; 9. GM Vladimir Kramnik (Rusland) 0.5; 10. GM Etienne Bacrot (Frankrig) 0.0.

Turneringens hjemmeside:

http://www.chessgate.de/do2005/