Spændende finale i Sigeman

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Davor Palo – kan han vinde sidste runde og blive GM?

Der er lagt op til en uhyre spændende afslutning på Sigeman-turneringen, idet de to førende – Timman og Sasikiran – mødes indbyrdes. Samtidig bliver Davor Palo stormester, hvis han kan besejre Nakamura.

8. runde (23.04):
Hermansson   – Hector        0 – 1
Iordachescu  – Cu.Hansen     remis
Su.B.Hansen  – Palo          remis
Nakamura     – Timman        remis
Sasikiran    – H.-Persson    1 – 0

Stillingen efter otte runder:
1-2. GM Timman (Holland), GM Sasikiran (Indien) 6.0; 3-4. GM Nakamura (USA), GM Cu.Hansen (Danmark) 5.0; 5-7. GM Iordachescu (Moldavien), IM Palo (Danmark), GM Hector (Sverige) 4.0; 8. GM Su.B.Hansen (Danmark) 3.0; 9-10. GM Hillarp-Persson (Sverige), IM Hermansson (Sverige) 1.5.

Hverken Iordachescu-Cu.Hansen eller Berg Hansen-Palo gav anledning til de store sværdslag og endte forholdsvis hurtigt remis. Mere kamp var der (forventeligt) i Nakamura-Timman, da amerikaneren giver det indtryk at insistere på at spille hvert eneste parti fuldt ud. Det blev også tilfældet her, selvom det så ud til at Timman ville løbe med hele pointet, da Nakamura pludselig tabte en officer. Det opståede slutspil var dog med få brikker, og Nakamuras to stærke centrumsbønder blev en heldig redningsfaktor. Tiger Hillarp-Persson spillede sædvanligt kreativt, og det så ikke nødvendigvis dumt ud, men blev straffet af den stærkt spillende inder, der afsluttede med et velgennemført angreb.

Det svenske opgør mellem Emil Hermansson og Jonny Hector sluttede hurtigt, da Hermansson tidligt kollapsede:

 Emil Hermansson (2432)
 Jonny Hector (2513)
Sigeman (8) 2005

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0-0 Le7 6.Te1 b5 7.Lb3 Lb7 8.d3 0-0 9.Sbd2 Te8 10.Sg5 d5 11.exd5 Sd4 12.Txe5
12.d6? Sxb3 13.dxe7? Dd5 er selvfølgelig en vigtig pointe.
12…Sxb3 13.Sxb3 Lxd5 14.Sh3 Dd7 15.Lf4?! Le6 16.Df3?
16.Sg5 Ld6 17.Sc5 er noget rod men væsentligt bedre end partifortsættelsen.
16…Ld6 17.Tee1? Lg4
17…Lxh3!, da 18.gxh3 Df5 vinder en officer.
18.Txe8+?
18.Dg3 Sh5 19.Dh4 Sxf4 20.Sxf4 Lxf4 21.h3 Txe1+ 22.Txe1 Te8 23.Ta1 De6 24.g3 er ikke rigtig godt men trods alt nødvendigt. Nu taber hvid blot en officer.
18…Txe8 19.Db7 Lxh3 20.Lxd6

20…cxd6 0-1

Sidste runde spilles på Quality Hotel i Høje Taastrup i dag fra klokken 14:00 med følgende spændende program, der blandt andet byder på topopgør mellem nr. 1 og 2 i turneringen, mulighed for GM-titel til Davor Palo og DM-revancheopgør:

Timman       – Sasikiran
H.-Persson   – Hermansson
Hector       – Iordachescu
Cu.Hansen    – Su.B.Hansen
Palo         – Nakamura

Livepartier og mere info på:

www.ksu.dk/sigeman

GM Nick de Firmian har allerede inden sidste runde i Taastrup/Skovlunde International Junior Open vundet turneringen. Efter otte runder har han 7 point – 1.5 point mere end GM Carsten Høi, der er yderligere et halvt point foran FM Thorbjørn Bromann, FM Jacob Vang Glud og Nikolaj Korolev.

Mere derom på:

www.ksu.dk/hjemmesider/side.asp?klubid=41