Favoritterne holdt fast

Trods ihærdige forsøg og mange spændende momenter lykkedes det ingen af de seks spillere, der var bagud efter 1. parti, at komme tilbage i matchen og opnå omkamp.
Første mand videre var Lars Schandorff, som med hvid spillede så enkelt og solidt mod Christian Kyndel Pedersen, at den 19-årige århusianer efter kun 17 træk indså, at DM var slut for denne gang.
Op mod tidnøden Havde Tomas Hutters pillet Kasper Wilken Damms angrebsforsøg fra hinanden og vandt for anden dag i træk, og i et sidste desperat gevinstforsøg øgede Per Andreasen Karsten Rasmussens i forvejen sikre matchsejr til 2-0. Dermed er alle tre oprykkere fra sidste års kandidatklasse ude af turneringen. Jacob
Aagaard kunne også have vundet, hvis det havde været nødvendigt, men valgte at være tilfreds med en matchsejr på 1½-½ over Simon Bekker-Jensen. Og det betyder, at af årets fire debutanter, Tomas Hutters, Simon Bekker-Jensen, Christian Kyndel Pedersen og Kasper Damm, er kun Tomas Hutters tilbage.
Samme skarpe modevariant i slavisk så man i partierne Henrik El-Kher – Sune Berg Hansen og Davor Palo – Rasmus Skytte. Palo bevarede kontrollen i et kompliceret midtspil og vandt i fin stil, mens det lykkedes Sune Berg Hansen at bjærge den nødvendige remis efter at have haft kongen i farezonen.
Jens Ove Fries Nielsens kreative forsøg bragte ikke Nicolai V. Pedersen ud af balance, og efter 30 træk manglede der bare to bønder. Jens Ove Fries Nielsen, der debuterede i Landsholdsklassen helt tilbage i 1977 og her stillede op for 19. gang er altså ude af turneringen.
Dagens eneste omkamp står mellem Curt Hansen og Steffen Pedersen. I alt syv DM-titler er repæsenteret i denne match, seks til Curt Hansen og én – fra 2004 – til Steffen Pedersen, og den regerende mester forsvarede sig fint med de sorte brikker og parerede en mattrussel med tårnoffer og evig skak.
Omkampen følges live på DM-siden mandag aften kl. 19-20 og kl. 20.15-21.15.

1. runde, 2. parti:

2. Henrik El-Kher (9) – 1. Sune Berg Hansen (2)  ½-½
3. Kasper Wilken Damm (16) – 4. Tomas Hutters (8)  0-1
6. Per Andreasen (15) – 5. Karsten Rasmussen (7)  0-1
8. Lars Schandorff (4) – 7. Christian Kyndel Pedersen (14)  ½-½
 9. Davor Palo (3) – 10. Rasmus Skytte (12)  1-0
11. Jens Ove Fries Nielsen (11) – 12. Nicolai V. Pedersen (6)  0-1
13. Jacob Aagaard Madsen (5) -14. Simon Bekker-Jensen (13)  ½-½
16. Curt Hansen (1) – 15. Steffen Pedersen (10)  ½-½

1. runde, matchresultater:

1. Sune Berg Hansen (2)        1 ½
2. Henrik El-Kher (9)              0 ½   

3. Kasper Wilken Damm (16)    0 0
4. Tomas Hutters (8)             1 1

5. Karsten Rasmussen (7)       1 1
6. Per Andreasen (15)            0 0

8. Lars Schandorff (4)           1 ½
7. Christian K. Pedersen (14)   0 ½

 9. Davor Palo (3)                 ½ 1
10. Rasmus Skytte (12)         ½ ½

11. Jens O. Fries Nielsen (11)  0 0
12. Nicolai V. Pedersen (6)      1 1

13. Jacob Aagaard Madsen (5) 1 ½
14. Simon Bekker-Jensen (13)  0 ½

15. Steffen Pedersen (10)      ½ ½
16. Curt Hansen (1)              ½ ½

Kvartfinalerne:

1. Sune Berg Hansen (2) – 4. Tomas Hutters (8) 
5. Karsten Rasmussen (7) – 8. Lars Schandorff (4)  
9. Davor Palo (3) – 12. Nicolai V. Pedersen (6)
13. Jacob Aagaard Madsen (5) – ??? [Curt Hansen / Steffen Pedersen]

Skak-DM i Køge