2 danske medaljer ved NM i skoleskak

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

En træt Bjørn Møller Ochsner – sølvmedalje i den yngste gruppe

Den danske pointhøst ved de nordiske mesterskaber i skoleskak i Oslo blev beskeden, og de ti danske deltagere måtte nøjes med sammenlagt to medaljer – en bronze og en sølv. I første omgang blev Bjørn Møller Ochsner dog kun tildelt en bronzemedalje i Gruppe E, men en fejl i korrektionsberegningen blev opdaget efter hjemkomst, og den danske indvending har nu fået officielt medhold fra de norske arrangører.

Jakob Vang Glud var storfavorit til at vinde B-gruppen, men nederlag i 5. runde mod den senere vinder Teemu Pudas fra Finland og kun remis i 6. og sidste runde betød, at forhåndsforventningerne ikke blev indfriet, og Jakob måtte nøjes med bronze.

Pointscorer og placeringer for de danske spillere:

A-gruppen (født 1984-87):
Kristoffer D. Sørensen (Frem) – 3.5 point, nr. 4
Michael Madsen (Erritsø) – 2.5 point, nr. 9  

B-gruppen (født 1988-89):
Jakob Vang Glud (Skolerne) – 4 point, nr. 3
Michael Nguyen (Skakklubben Rokaden) – 2.5 point, nr. 9

C-gruppen (født 1990-91):
Alexei C. Hansen (Taastrup) – 3.5 point, nr. 4
Frederik Oest Møller (Skovlunde) – 3.5 point, nr. 6

D-gruppen (født 1992-93):
Kasper Bek Aagaard (Skødstrup) – 4 point, nr. 4
Jakob Glibstrup (Skive) – 1.5 point, nr. 10

E-gruppen (født 1994-95):
Bjørn Møller Ochsner (Skolerne) – 4 point, nr. 2
Michael Erik Vesterli (Værløse) – 3 point, nr. 8

Rejseleder Claus Støvring (Skive) beretter mere på www.skoleskak.dk 

Link til NM i skoleskak