Det bliver to gamle kendinge af landets bedste række, Skakligaen, der vender tilbage i næste sæson. BMS var helt suveræn i 1. Division gruppe 1, som de vandt med 7 points forspring til Frem. Michael Vesterli var med i 6 af BMS kampe og kvitterede med at vinde alle 6 partier. Også IM Nikolaj Mikkelsens 6 af 7 på BMS førstebræt er værd at nævne.
Køge II og Sydøstfyn må en tur ned i 2. division. Billedet øverst i artiklen er fra den afsluttende runde, som Køge arrangerede.
I 1. Division gruppe 2 blev Nordre en sikker vinder, dog ikke helt så overbevisende som BMS. Nordres forspring til Nørresundby på 2. pladsen var 3½ point. Nordres topscorere blev Nina Høiberg og Poul Erik Nielsen med 5 point af 7 mulige. Viborg og Herning må en tur ned i 2. division.
Nye hold i 1. division er Furesø, ØBRO II, Århus/Skolerne II og Silkeborg.
Se alle resultater her: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/69
I næste weekenden er Køge vært for den afsluttende dobbeltrunde i Skakligaen.