Den traditionsrige TePe Sigeman & Co Chess Tournament spilles i år for 26. gang. Årets udgave blev pludselig lidt mere interessant set med danske briller, da 17-årige GM Jonas Buhl Bjerre – efter afbud fra Karpov – fik chancen for at deltage i turneringen.
Den unge dansker er lavestrated i turneringen, men må komme med en del selvtillid efter det flotte resultat ved EM på Island for et par uger siden. På billedet øverst ses Jonas i forbindelse med lodtrækningen til turneringen på Malmö Rådhus. Foto: Lars OA Hedlund.
Feltet som svenskerne har sat sammen er interessant, da det består af flere af de største unge talenter i verden som Sarin, Keymer og Bjerre, der alle er årgang 2004.
Også van Foreest (årgang 1999) er inde i en rivende udvikling, og meget tæt på at krydse de 2700 i ELO efter mange gode præstationer, blandt andet i Tata Steel.
Det bliver også spændende at følge, hvordan det vil gå den tidligere VM-udfordrer Nigel Short, der er feltets ældste deltager, 18 år ældre end den næstældste spiller i feltet, 38-årige Etienne Bacrot.
Lodtrækningen til første runde ser således ud:
GM Nigel Short (2626) – GM Etienne Bacrot (2672)
GM Nils Grandelius (2666) – GM Nihal Sarin (2655)
GM Jordan van Foreest (2698) – GM Vincent Keymer (2602)
GM Jonas Buhl Bjerre (2550) – GM Gawain Jones (2684)
Program for turneringen:
Torsdag den 23. september kl. 14:00: 1. runde
Fredag den 24. september kl. 14:00: 2. runde
Lørdag den 25. september kl. 24:00: 3. runde
Søndag den 26. september kl. 14:00: 4. runde
Mandag den 27. september kl. 14:00: 5. runde
Tirsdag den 28. september kl. 14:00 6. runde
Onsdag den 29. september kl. 12:00: 7. runde
Der spilles med den lange betænkningstid 100 minutter til de første 40 træk + 50 minutter til de næste 20 træk + 15 minutter til resten af partiet med 30 sekunder tillægstid fra træk 1. Det er ikke tilladt at tilbyde remis de første 30 træk.
Live fra turneringen: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/tepe-sigeman-chess-tournament-2021/1/1/1
Turneringens hjemmeside: https://www.tepesigemanchess.com/
Interview med Jonas Bjerre på turneringens hjemmeside: https://www.tepesigemanchess.com/jonasbjerre/
Link til flotte billeder fra lodtrækningen på rådhuset: https://bildbanken.schack.se/?folder=12ZxYX5Dt0e1vmImZnfrnctgt2wz4_Tfv&query&fbclid=IwAR2TamiqMcrK__h60w9pjy3A2EfFfF8fQ2TIaJNRoLnz8awmSt_AwS5NDVg
Tidligere vindere af turneringen:
2019: Gawain Jones
2018: Nils Grandelius og Vidit Gujrathi
2017: Nils Grandelius og Baadur Jobava
2014: Laurent Fressinet
2013: Nigel D. Short, Richard Rapport og Nils Grandelius
2012: Fabiano Caruana
2011: Anish Giri, Wesley So og Hans Tikkanen
2010: Anish Giri
2009: Nigel D. Short
2008: Tiger Hillarp Persson
2007: Ivan Cheparinov
2006: Jan H. Timman
2005: Krishnan Sasikiran og Jan H. Timman
2004: Peter Heine Nielsen og Curt Hansen
2003: Vassily Ivanchuk
2002: Nigel D. Short
2001: Boris F. Gulko og Nigel D. Short
2000: Judit Polgar
1999: Boris Gelfand
1998: Joel Lautier og Igor Miladinovic
1997: Ferdinand Hellers
1996: Viktor Kortschnoj
1995: Ivan Sokolov
1994: Ferdinand Hellers og Curt Hansen
1993: Ferdinand Hellers