Det, der har været et skakpolitisk sprængpunkt gennem 13 år, nærmer sig en løsning, når den længe ventede VM-match mellem FIDE-verdensmesteren Veselin Topalov og den klassiske verdensmester Vladimir Kramnik indledes i morgen i Kalmykiens hovedstad, FIDE-præsident Kirsan Iljumzhinovs hjemborg Elista. Senest den 12. oktober er to verdensmesterskabstitler igen smeltet sammen til én.
Matchen spilles over tolv partier, og er der på det tidspunkt ikke fundet en afgørelse, skal en vinder findes efter omkampe i hurtigskak og eventuelt lynskak.
Bulgareren Veselin Topalov har været ganske suveræn de senere år og indtager med et elotal på 2813 verdensranglistens førsteplads, men russeren Vladimir Kramnik, der været gennem længere tids genoptræning efter en smertelig ledsygdom, har senest imponeret med den bedste individuelle præstation ved OL i Torino samt sejr i Dortmund.
Første parti spilles klokken 13:00, og der vil være LIVE-dækning her:
http://www.worldchess2006.com/main.asp?cat=4&id=918
VM-match: Kramnik – Topalov
Elista (Kalmykien) 23.09 – 12.10 2006
Program:
23.09, 13:00: 1. parti
24.09, 13:00: 2. parti
25.09: Fridag
26.09, 13:00: 3. parti
27.09, 13:00: 4. parti
28.09: Fridag
29.09, 13:00: 5. parti
30.09, 13:00: 6. parti
01.10: Fridag
02.10, 13:00: 7. parti
03.10, 13:00: 8. parti
04.10: Fridag
05.10, 13:00: 9. parti
06.10, 13:00: 10. parti
07.10: Fridag
08.10, 13:00: 11. parti
09.10: Fridag
10.10, 13:00: 12. parti
11.10: Fridag
12.10, 13:00: Evt. omkampe