OL: Rusland og Armenien deler føring

Armenien, som Danmark tabte til i tredje runde, knuste Norge med 4-0 i 4. runde af Skak-OL i Torino og deler dermed føringen sammen med forhåndsfavoritterne fra Rusland, der samtidig besejrede Kina med 3-1.

Ukraine måtte lidt overraskende nøjes med 2-2 mod Usbekistan (Ivanchuk tabte til Kasimdzhanov på bræt 1), og lidt længere nede tabte England 1½-2½ til Tyrkiet. Femteseedede Frankrig har heller ikke fået den bedste start og måtte også nøjes med 2-2 mod Slovenien.

Hos damerne havde Litauen gjort rent bord inden runden, men blev ydmyget 3-0 af Rusland, der dermed overtager føringen.

Stillingen i toppen (åben række):
1-2. Rusland, Armenien 13.5; 3. Holland 13.0; 4. Usbekistan 12.5; 5-8. Spanien, Ukraine, Bulgarien, Sverige 12.0; 9-12. Kina, Georgien, USA, Indien 11.5 … 16. Danmark 11.0 … 150 hold.

Stillingen i toppen (damerækken):
1. Rusland 11.5; 2. Ukraine 10.0; 3-5. USA, Kina, Bulgarien 9.5; 6-10. Rumænien, Litauen, Ungarn, Spanien, Estland 9.0 … 51. Danmark 6.0 … 108 hold.