Forhåndsfavoritterne fra Rusland var inden runden det eneste hold, der ikke havde sat point til, men selvom rundens modstander, Tyskland, mangler rigtige topnavne, så er de gode nok til at give selv de bedste hold sved på panden.
Specielt interessant var Kramniks tilbagevenden efter længere tids sygdom, som dog ikke så ud til at påvirke russeren, der med de hvide brikker overbevisende nedspillede Naiditsch. I øvrigt blev det en match, hvor spillerne med de sorte brikker måtte kæmpe hårdt. Med hvid på bræt tre vandt Bareev over Lutz, men Rusland var i problemer på de andre brætter. Morozevich har sikkert åndet lettet op, da Jussupow i tidnøden valgte at forcere evig skak frem for en ambitiøs mulighed. Det sikrede Rusland sejren, hvis størrelse dog blev reduceret, da Graf slog Rublevsky i et langt parti.
Rusland fastholder dermed førstepladsen, men blev indhentet af Kina og Usbekistan og alle tre hold har nu 10.5 point. Danmark er med nederlaget mod Armenien sendt langt tilbage i tabellen som nr. 43 med 7.5 point. Norge og Island er med langt fremme med 9.5 point.
Vladimir Kramnik(RUS) (2729)
Arkadij Naiditsch(GER) (2664) [A30]
OL Torino (3) 2006
1.Sf3 Sf6 2.c4 c5 3.g3 d5 4.d4 cxd4 5.Lg2 e6 6.0-0 dxc4 7.Sxd4 Sd5 8.Da4+ Sd7 9.Dxc4 S7b6 10.Db3 Ld7 11.Sc3 Lc5?! 12.Sxd5 Sxd5 13.Sf5 0-0
Hos kvinderne har Litauen som det eneste hold maksimumpoint, mens Rusland og Kina følger lige efter med 8.5 point.