Danmarks eneste deltager ved Junior VM i Tyrkiet, Bjørn Møller Ochsner, skriver om turneringen:
Junior VM slut
Junior-VM i Kocaeli, Tyrkiet, sluttede efter 13 runder ikke overraskende med favoritten Yu Yangyi som vinder. Den havde man nok set komme på forhånd, og han har da også ført hele vejen, dog med russiske Alexander Ipatov lige i hælene. Undervejs lå duoen i spidsen side om side, men da Yangyi slog GM Ter-Sahakyan med sort i en afgørende runde trak han fra, og kunne ikke hentes igen. Fuldt fortjent, og med 11 point var Yangyi i en klasse for sig og så suveræn, at man var en smule overrasket over, at han ikke vandt med mere end et halvt point. De er gode de kinesere…
Dét havde jeg forresten også selv opdaget, og begejstringen fra min side var til at overse, da jeg skulle møde 15-årige Yiye Wang (2256) i den vigtige 9.runde, der skulle afgøre om jeg kunne trække mig op af dynget af underratede tyrkere (8. runde var for resten gået med en sådan, hvor jeg smed en kæmpe gevinststilling væk, da han pludselig kunne ofre sig til evigskak). Wang er generelt uhyggeligt taktisk, og jeg opdagede under forberedelsen, at der var blevet ofret i samtlige af hans foregående partier i turneringen… Vores indbyrdes parti blev ingen undtagelse, og da han med hvid spillede 11. Lxe6!?!? fxe6 12. Sxe6 med min konge på e8 var partiet ligesom i gang. Jeg fik afværget angrebet, han ofrede endnu en officer i desperation, og jeg stod fuldstændig til gevinst. Men han trives som en fisk i vandet i stillinger med materiel ubalance (læs: hvor han er bagud med nogle brikker), og han holdt gryden i kog. Det resulterede i, at jeg i en halvsvær stilling kom i tidnød, og pludselig stod jeg bare til tab. Bittert.
Bjørn Møller Ochsner (foto: thv)
I 10. runde ventede så endnu en lavereratet, men for en gangs skyld ikke fra Tyrkiet. Modstanderen hed Milos Pecurica (2190), og som en slags trodsreaktion fra gårsdagens ærgerlige udfald, opstod denne lille ”posi-perle”:
Ochsner,Bjørn Møller (2366) – Pecurica,Milos (2190) [B55]
WJCC 2013 (10), 23.09.2013
1.e4 c5 2.Nf3 d6 3.d4 cxd4 4.Nxd4 Nf6 5.f3!? [Undgår alle hovedvarianterne! Pointen er, at Hvid ofte kan spille c2–c4 med en Maroczy-struktur, fordi han endnu ikke har udviklet Sb1]
5…e5 6.Nb3 Be7 7.c4 a5 [Konsekvent – Sort vil angribe den lidt malplacerede springer på b3]
8.Be3 a4 9.N3d2 Qa5 10.Nc3 0–0 11.Be2 Be6 [Her står den nok ikke optimalt, for hvid hopper under alle omstændigheder ind på d5. 11…Bd7 var hvad jeg havde kigget lidt på inden partiet.]
12.Rb1! [Forhindrer sorts plan med Le7–d8–b6, fordi Hvid bare skubber frem med b4 og c5]
12…Rc8 13.0–0 Nfd7 [13…Nc6 14.Nd5 Bd8 var formentlig en bedre mulighed]
14.Kh1 Nc5 15.Nd5
15…Bxd5 [Sort gad ikke kigge på den kæmpespringer, der kan støtte op om bondefremstød på begge fløje]
16.cxd5 [Haps. Nu fører jeg med et løberpar]
16…Qd8
17.Nc4! [Naturligt, men præcision var nødvendig. Trækket forhindrer sorts eneste fornuftige plan – Le7-g5 for at forsøge at bytte den. Hvid står overvældende]
17…Nbd7 18.Qd2 Rcb8 19.Na3! Qf8 20.Bb5 Bd8 21.Rbc1 f5 [Eneste chance for aktivt spil]
22.Nc4 fxe4 23.fxe4 Qe7 24.Qc2 Rc8 25.b4
25…Na6?! [Sorts stilling var svær, men trækket gør den ikke bedre]
26.a3 [Med afgørende fordel]
26…Bb6 [26…Nb6 27. Qf2 Nxc4
28…Bg5! ville have været en fin måde at afslutte på]
27.Bxd7 Bxe3 28.Bxc8 Rxc8 29.Rce1 Bd4 30.Qe2 Nc7 31.Na5 Ne8 32.Rc1 Rd8 33.Qb5 Nf6 34.Qxb7 Qe8 35.Rc7 Qg6 36.Nc6 Nxe4 37.Ne7+
1–0
Så skulle man tro at det var comeback-time, men ak. 11. runde blev et meget skuffende nederlag til en rimeligt velspillende 2220-mand (eller dreng, han var vel 14 år) fra Filippinerne. Vi fik et interessant midtspil, hvor jeg gik galt med en stor taktisk fejl. Derefter kørte han sejren fornuftigt hjem.
De sidste to runder fortjener desværre heller ikke så mange kommentarer. I 12. runde ofrede jeg en bonde med det tematiske a3-a4 i Winaver i Fransk (3…Lb4) for at aktivere min løber på c1. Der var ok kompens, og han lavede pludselig en fejl, så jeg kunne få en fuldstændig overvældende stilling ved at slå to brikker i træk. Da jeg havde slået den første, så jeg dog et helt vildt smart træk – Der tabte en officer i ét træk.
I 13. runde fik jeg intet ud af åbningen (med sort, godt nok) mod en 1950-mand. Derefter overspillede jeg et lige slutspil og endte endda med at tabe.
Det var så den turnering… Resultatmæssigt katastrofal, og jeg taber vel 60-70 ELO (stoppede med at tælle omkring runde 9), men synes trods alt ikke spillet var dertil, da jeg smed 3-4 gevinststillinger væk på blunders. Særligt i sidste halvdel var det slemt, og skyldtes nok også træthed grundet en lang turnering. Dertil kommer, at optakten var ufatteligt hektisk (se midtvejsrapporten), så skakformen var bestemt ikke i top.
Alligevel synes jeg dog at turneringen var fin at spille, og den kunne bestemt fortjene en gentagelse. Skakmæssigt var højdepunktet helt klart 10. runde, mens højdepunkterne for turen for hovedparten omfatter tiden på fodboldbanen. Her opstod et helt lille FN, hvor man måtte argumentere for selv de mest almengyldige og åbenlyse synspunkter. Eksempelvis ville flere af spillerne fra Mellemøsten i kampen i forgårs ikke lade en fransk pige spille med, selvom hun havde taget turen i bussen hen til banen sammen med os andre. De begrundede det med hendes manglende fodboldevner, men da hun var bedre end i hvert fald halvdelen af drengene, ja, så måtte de diplomatiske nordmænd og danskere jo træde til, og hun fik da en halv halvleg… Helt absurd hændelse, men det er også charmen ved sådanne turneringer.
Bjørn Møller Ochsner
Hjemmeside: wjcc2013.tsf.org.tr