NM i skoleskak

Så er der kun få dage til, at de bedste danske skoleskakspillere drager til Finland for at deltage i De Individuelle Nordiske Mesterskaber i skoleskak!

I år er det Det Finske Skakforbund, der står for afviklingen af dette arrangement, der går på skift mellem de nordiske lande. Turneringen bliver afholdt i Espoo tæt ved Helsinki i dagene 17. – 19. februar 2006.

Den danske delegation kommer i år til at bestå af 18 personer: 10 spillere, en rejseleder (Torsten Lindestrøm), en træner (IM Kim Pilgaard) og herudover 6 medrejsende forældre.

Igen i år har Dansk Skole Skak valgt at hyre en træner. Vi er glade og stolte over, at vi i år får følgeskab af den danske Internationale Mester, Kim Pilgaard, der er en af Danmarks stærkeste skakspillere.

De danske spillere er:

                                     ELO  Dansk rating
A  Jakob Vang Glud                   2349     2413
A  Nikolaj Mikkelsen                 2264     2211
B  Jens Olaf Svanholm Fogh           2002     1921
B  Peter Skovgaard                   2198     2157
C  Morten Swayne Storgaard                    1780 
C  Alexei Cherstiouk Hansen          2051     2083
D  Christoffer Ellegård Christensen           1356
D  Tobias R. Bøje                             1527
E  Simon Ellegård Christensen                 1433
E  Mads Andersen                              1646

Første runde spilles fredag eftermiddag, og der afvikles to runder hver dag, inden vi slutter af søndag med 6. og sidste runde samt præmieuddeling.

Vi satser på en daglig opdatering på www.skoleskak.dk hen over weekenden, hvis ellers teknikken virker!

Følg evt. selv med på turneringens hjemmeside, hvor der bl.a. også vil blive vist partier live:

http://www.kolumbus.fi/shakkiliitto/skolnm06.htm