Bronze i NATO mesterskaberne

  • Post author:

Formanden for den Dansk Militære Skak Komite, Finn Stuhr fra Køge Skakklub, har sendt en artikel om endnu et flot dansk resultat i denne weekend. I England blev det danske NATO-hold nummer 3 blandt 22 deltagende hold og fik dermed bronze. Finn Stuhr skriver: 

 

“Champagnen var taget med til Shrivenham, England, hvor det danske militære Skaklandshold skulle forsøge at vriste holdtrofæet fra de evigt vindende tyske hold. Kun to gange, siden trofæet i 2003 blev indstiftet i Høvelte, har Tyskland ikke vundet. Tyskernes bedste spiller havde meldt afbud og chancerne var blevet endnu større for at veksle sidste års Bronze til Guld. Kampen om guldet skulle på papiret stå mellem Danmark, Polen og Tyskland.

 

 

Det danske hold klar til at forsvare de rød-hvide farver. Fra venstre Alexander Rosenkilde, Stefan Hansen, Finn Pedersen, Gert Aagaard, Erik Nilsson, Morten Majlund Nielsen, Jan Mose Nielsen og Finn Stuhr. Foto: Finn Stuhr 

 

Efter åbningsceremoni og fotografering mandag var det så første runde skulle i gang og forventningerne var høje. Helt overraskende bød runden på tab til Alexander Rosenkilde mod Bublys Vaidotas fra Litauen, hvor alle øvrige danskere tog deres pligt sejr.

 

 

GM Raymond Keene (f. 1948) som er en kendt engelsk stormester og journalist åbnede turneringen. Foto: Finn Stuhr 

 

2. runde bød på en virkelig katastrofe runde, hvor Finn Pedersen som den eneste på holdet fik point hjem. Morten Majlund Nielsen, var 7. mand og derfor jokeren uden fra holdet der består af de 6 højest ratede. Han vandt sit parti og kun to havde nu Max- Holdscoren 5 af 8 var en katastrofe, hvor vi normalt har 7-8 point.

 

De næste runder blev der rettet noget op på det, men vi lå nede på en 5. plads hvor foruden Tyskland og Polen også USA og den nye dreng i klassen Rumænien lå foran Danmark.

Morten Majlund Nielsen, vores Joker havde efter 4 runde ikke tabt og samtidig taget point fra vores konkurrenter. Det begyndte at ligne en succes for Morten og vores holdspillere begyndte at hente point hjem. Det begyndt at lyse i tunellen.

 

Efter 5 runder havde de 3 favoritter taget afstand til de øvrigt og Danmark, Tyskland og Polen skulle kæmpe om medaljer.

Efter 6. runde havde Tyskland 18P, Danmark og Tyskland 17,5. Alt var åbent.

Individuelt havde Finn Pedersen i 6. runde Spillet remis mod den tidligere Nato mester Mark Helbig Tyskland og stod til at skulle spille om det individuelle Guld i sidste runde.

Spændingen var på sit højeste, der skulle kæmpes til det sidste på alle brætter. Det så sort ud da Erik Nilsson tabt sit parti, Jan Mose Nielsen overså en tårngevinst og tog en remis efter en stor fight, Alexander Rosenkilde kæmpede, men kunne ikke få flået modstanderens stilling fra hinanden og måtte nøjes med en remis. Gert Aagard kæmpede en hæderlig fight og vred alt blodet ud af brikkerne, inden en remis blev gjort endeligt mellem de to spillere. Stefan Hansen stod i sit sidste parti solidt og drev sejren rutineret hjem. Finn Pedersen var oppe mod belgieren Fabrice Wanties der havde chancen for at vriste 1. pladsen fra Finn. Det krævede dog en sejr. Finn var dog ikke sat op til pjat, og fik seriøst kæmpede sig frem til sejren og dermed GULD individuelt.

 

Holdet derimod var oppe mod to hold der var suveræne i deres spil. Vores mål var at vriste 1. pladsen fra Tyskland og det lykkedes. Den gik til Polen der vandt mesterskabet for første gang. De kunne høres i miles omkreds, de festede hele natten.

 

Slutstillingen i turneringen:
GULD: Polen 20,5 bedre korrektion
SØLV: Tyskland 20,5
BRONZE: Danmark 20,0

 

Men guldet var hjemme Individuelt:
GULD: Finn Pedersen 6,5/7
SØLV: Mark Helbig 6.0/7
Bronze: Przedmojski Rafal 5,5/7

 

Danske placeringer:
12. Alexander Rosenkilde 5,0
23. Stefan Hansen 4,5
33. Erik Nilsson 4,0
37. Jan Mose 4,0
38. Gert Aagaard 4,0
42. Morten Majlund Nielsen 3,5
74. Finn Stuhr 3,0

 

 

 Det danske hold i kamp. Foto: Finn Stuhr

 

Som om Finn Pedersen ikke havde fået nok i den største bedrift i hans skak karriere skulle der mere guld på bordet til Danmark. Hele 3 danskere lynede på brætterne, Alexander, Jan Mose og Finn sad på de 4 øverste brætter og kæmpede om podie placering i 9. og sidste runde
Finn lå nr. 1 og kunne med en remis sikre sig sejren, men tabte. Jan Mose kunne med en sejre sikre sig Lynmesterskabet, men tabte også og med sejre til Alexander blev slutresultatet således:

GULD: Finn Pedersen
BRONZE: Alexander Rosenkilde

 

 

Finn Pedersen fra Herning fik både individuel guldmedalje og guldmedalje i lynturneringen. Foto: Finn Stuhr 

 

Så 4 podieplaceringer med 2 GULD og 2 Bronze er det største resultat som Danmark har høstet siden Danmark stillede med sit første officielle hold i 1994.

 

Finn Pedersen havde efter 5 runder en præstationsrating på 2935 og endte efter 7 runder med en præstationsrating på 2605 – et rigtig flot resultat.

 

Næste års Natomesterskab har Ungarn som vært og bliver afholdt i Budapest 26. marts til 1. april.

2018 er planlagt til USA
2019 Tyskland
2020 Belgien
2021 Estland

 

Skulle der være nogle danske spillere der har lyst til at deltage skal man blot være medlem/tjenestegørende i Hjemmeværnet for at deltage. Det er nu også muligt at deltage hvis man er veteran og har været udsendt på mission for Danmark.”

 

Link til hjemmeside for mesterskabet: http://www.natochess.com/