Jetsmark slog topholdet Brønshøj

  • Post author:

 

Liga 8._jan_2017_foto_Palle_Skov

Weekendens dobbeltrunde i XtraCon-Skakligaen gav fornyet spænding i toppen efter at Brønshøjs førertrøje blev truet. Det skete i søndagens match mod Jetsmark, som vandt 5-3, hvilket var første gang i denne sæson Brønshøj satte matchpoint til.

 

Brønshøj fører dog stadig ligaen efter 4,5 – 3,5 lørdag mod SK 68, men kun med et halvt point foran Philidor, som efter nederlag lørdag på 3-5 til Skanderborg – kun det andet nederlag i klubbens historie – tog sig sammen og bankede Nordkalotten 6,5 -1,5.

Revanche fra sæsonen 2015-16. På topbrættet spillede de to svenske stormestre Grandelius og Hector et brag af et remisparti.

 

Link til liveskak

 

På tredjepladsen efter de første fem ligarunder er Jetsmark, som hentede alle fire mulige matchpoint i weekenden.

Foruden sejren over topholdet vandt holdet lørdag med beskedne 4,5 – 3,5 mod bundholdet og værterne K 41, som efter nederlag 3-5 søndag til Århus/Skolerne stadig er uden matchpoint.

K 41 mangler en udsat kamp mod Nordkalotten; den spilles 22. januar, altså inden næste ordinære runde, søndag den 29. januar.

 

Turneringstabellen viser at lodtrækningen i forhold til spændingen i skakligaen har været heldig: Næsten runde 29. januar byder på endnu et topopgør, idet Brønshøj og Philidors indbyrdes møde ligger her.

 

På billedet i toppen af denne artikel ses i forgrunden Martin Rosenkilde, Hillerød (til venstre) som venter med at opgive sin håbløse stilling mod Poul Rewitz (SK 68) indtil klubkammeraten Ib H. Andersen har overstået de 40 træk i Hillerøds eneste gevinstparti søndag, mod Jens Ramsdal. 5-3 vandt århusianerne, som lørdag tabte 3,5 – 4,5 til Brønshøj.

Hillerød hentede to vigtige matchpoint lørdag i 4,5 – 3,5 sejren over Århus/Skolerne.

 

I Aarhus var der fuld livedækning både lørdag og søndag. Foruden de allerede nævnte resultater vandt Nordkalotten 4,5 – 3,5 over Nordre, som søndag fik sit første matchpoint i den uafgjorte 4-4-match mod Skanderborg.

Nordres solide 1. bræt IM Igor Teplyi scorede 1,5 af 2 mod stormestre i weekenden. Det gik lørdag ud over Hector, mens søndagspartiet mod danmarksmester Mads Andersen endte remis.

 

Stillingen efter fem runder med matchpoint i parentes, hvor Nordkalotten og K 41 altså mangler indbyrdes match:

 

 1. Brønshøj, 23,5 (8)

 2. Philidor, 23 (7)

 3. Jetsmark 22,5 (8)

 4. SK 68  21,5 (5)

 5. Team Nordea Skanderborg 20 (5)

 6. Århus/Skolerne 19,5 (4)
 7. Hillerød 19 (5)
 8. Nordre 17,5 (1)
 9. Nordkalotten 14,5 (5)
10. K 41  11 (0)