Mads Hansen fører i Lüneburg

IM Mads Hansen er alene i spidsen for den lukkede GM-gruppe i VMCG-Schachfestival. Med 3½ af 5 har Mads Hansen ½ points forspring til hele fem spillere på 3 point. Kravet til en GM-norm er for Mads Hansens vedkommende 6 point, så vi krydser fingre for mindst 2½ point i de sidste fire partier.

 

parvanyan hansen2
FM Ashot Parvanyan mod IM Mads Hansen i 4. runde. Foto Andreas Albers

Stillingen i GM-gruppen:
1. IM Mads Hansen, Danmark (2414), 3½ point af 5
2. – 6. IM Roven Vogel, Tyskland (2475), 3 point af 5
2. – 6. GM Aleksandr Karpatchev, Rusland (2501), 3 point af 5
2. – 6. WGM Sarah Hoolt, Tyskland (2439), 3 point af 5
2. – 6. GM Mikhail Simantsev, Ukraine (2477), 3 point af 5
2. – 6. GM Evgeny Vorobiov, Rusland (2585), 3 point af 5
7. IM Elisabeth Pähtz, Tyskland (2486), 2 point af 5
8. IM Nikolas Lubbe, Tyskland (2509), 2 point af 4
9. FM Ashot Parvanyan, Armenien (2380), 1½ pointaf 5
10. IM Lawrence Trent, England (2445), 0 point af 4.

IM Lawrence Trent og IM Nikolas Lubbe har et udsat parti.

VMCG-Schachfestival spilles på det 4-stjernede Hotel Seminaris i Lüneburg og består ud over den lukkede GM-gruppe også af en IM-grruppe samt 3 åbne grupper. I IM-gruppen har Bjarne Light 1 point af 5 mens Aase Morling har 1½ af 5 i den åbne gruppe B for spillere med op til 1800 i Elo-rating.

IM- og GM-gruppen spiller om formiddagen, så enkelte har valgt også at spille med i den åbne A-gruppe, der spiller om eftermiddagen. I GM-gruppen f.eks. spiller stormestrene Aleksandr Karpatchev og Evgeny Vorobiov også med i den åbne A-gruppe.

Hjemmeside: www.vmcg-schachfestival.de