Det er et par dage siden, at EM for Hold på Kreta blev afsluttet. Deltagerne er nu tilbage i Danmark, og dagligdagen er ved at indfinde sig. Spillende holdkaptajn GM Allan Stig Rasmussen skriver til skak.dk:
EM er slut. Aserbajdsjan vandt rimelig sikkert og fortjent foran Rusland, trods ligestilling på matchpoint, efter at have vundet det indbyrdes opgør. Vi klarede os en smule under forventet, men leverede et hæderligt resultat med 6 MP, og sluttede tæt på vores seedning, så vi er rimeligt tilfredse.
… nej vel? Det var noget pis. Undskyld mit græske.
Vi må indrømme, at det rent skaklige var en skuffelse. Vi fik ikke ram på noget højereratet hold, endsige uafgjort. Enkeltvis fik vi nogle gode sejre over højereratede, faktisk 4 af slagsen! Desværre ramte de meget spredt, og så blev det jævnligt til “hæderlige nederlag” (føj for et udtryk!) på 1½-2½. Så resultatet er ikke succeshistorien med dette landshold. Men det var vel heller ikke formålet, med tanke på den type hold man sendte afsted i år?!
Holdkaptajn GM Allan Stig Rasmussen. Foto Poul Jacobsen
Det positive var til gengæld, at der, mere end jeg nogensinde før har oplevet i denne sammenhæng, var tale om et hold – der hang utroligt meget ud sammen (særligt de fire helt unge), hjalp hinanden så meget som muligt med forberedelser etc., og havde det sjovt sammen!
Det positive var også, at ingen faldt igennem, og dermed fik tre af spillerne også en ganske fin debut; absolut ikke noget man kan tage for givet, særligt ikke til EM, for der er aldrig rigtigt lette kampe. Der var masser af læring, både før og under stævnet, og der blev tanket masser af erfaring!
Endelig var det positivt, at der ikke blev fedtspillet, og indimellem resulterede det i fremragende individuelle præstationer, som oplagt viste, at der er potentiale til meget mere!
Slutteligt skal man have med i betragtningen, at der var tale om en lavbudgettur (ca. halv pris ift. 2015, siger min overslagsregning), fx illustreret af løsningen med en spillende holdkaptajn, den 16 timer lange hjemrejse, og at selvom vi havde supersekundanten Nils Grandelius til hjælp, var det jo langt fra på fuld tid.
Hvad skal der så til for, at vi kan klare os markant bedre skakligt? Personligt tænker jeg, at en del af svaret må være noget i retning af ”masser af arbejde igennem mange år”. Der er ihf. ikke nogen let genvej i ”større seriøsitet”, for den var i top hele vejen rundt. Jeg står således gladeligt inde for, at vi absolut gjorde alt vi kunne, med de evner vi besidder, og de vilkår vi var givet.
Er det så en tilfredsstillende bundlinje for en landsholdsdeltagelse? Det må være op til ledelsen, og ikke mindst unionens medlemmer, at beslutte.
Allan Stig Rasmussen
Link til hjemmesiden for turneringen: www.euroteams2017.com/en/
Link til skaklandsholdet på Facebook: HER
