Brønshøj flyvende

Første runde i Xtracon-Skakligaen gav store sejre til Brønshøj og Hillerød, der allerede nu må være et par gode bud på den samlede sejrherre sammen med Skanderborg.

 

Brønshøj, der i denne sæson er blevet forstærket med GM Jacob Aagaard, vandt med hele 6½ – 1½ over Jetsmark, selvom Dr. Elo kun havde forudsagt en 5 – 3 sejr. Aagaard repræsenterer i øvrigt ikke længere Danmark i FIDE sammenhæng, men er tilbage hos Skotland, hvor han også har bopæl.

I Chess House var Hillerød gæster hos Nordre og tog en klar 6 – 2 sejr uden nederlag. I rummet ved siden af vandt Skanderborg 5 – 3 over Århus/Skolerne, også uden nederlag til Skanderborg. I Chess House blev kun den ene af dagens kampe vist live, da 8 kabler var kommet på afveje i forbindelse med et udlån af livebrikkerne. Arrangørerne har dog lånt sig frem til andre kabler, så alle kampe i næste runde vil blive vist live.

 

andersen hagen
IM Andreas Skytte Hagen og GM Mads Andersen spillede remis. Foto Thomas Vestergård

Første rundes to øvrige opgør var Bov – Nordkalotten 3 – 5 og SK1968 – BMS 3½ – 4½.

Stillingen efter 1. runde:
1. Brønshøj, 6½ BP, 2 MP
2. Hillerød, 6 BP, 2 MP
3.- 4. Team Nordea Skanderborg, 5 BP, 2 MP
3.- 4. Nordkalotten, 5 BM, 2 MP
5. BMS, 4½ BP, 2 MP
6. SK1968, 3½ BP, 0 MP
7.- 8. Bov, 3 BP, 0 MP
7.- 8. Århus/Skolerne, 3 BP, 0 MP
9. Nordre, 2 BP, 0 MP
10. Jetsmark, 1½ BP, 0 MP

Søndag starter 2. runde allerede kl. 10.00.

Søndag kl. 10.00:
BMS – Bov
Brønshøj – SK1968
Nordkalotten – Jetsmark
Nordre – Århus/Skolerne
Skanderborg – Hillerød

 

Der er også live fra to kampe i de øvrige divisioner:

Søndag kl. 12.00:
1. division, gruppe 1: Køge – Næstved
2. division, gruppe 2: Læseforeningen – Frem 2

 

Divisionsturneringens hjemmeside: holdskak.skak.dk